Smitter æbleskurv og frugttræskræft andre frugttræer?

Jeg sidder her, og bliver hel svedt over mit meget gammel madæbletræ, som nok er helt tilbage fra 1934. Det er stort (ca. 13 meter i højden) og næsten flot. Det er blevet angrebet af et eller andet, og det bliver kun værre år efter år. Efter jeg har været inde på jeres »site«, har jeg fundet ud af, at det både har kræft og skurv (jeg har også et yngre træ med samme symptomer).

Ligeledes har jeg et pæretræ, som også har skurv og ildsot.

Så nu vil jeg vide, om det hele skal fældes, inden jeg planter nye frugttræer, for vi vil så gerne have blommetræer og ferskentræer eller vil de nye træer blive smittet?

Med venlig hilsen
Dorthe Bach, marts 2003

Svar

Æbleskurv, Venturia inaegualis, er svært at undgå, da sygdommen smitter med vinden. Det er dog forskelligt, hvor modtagelige sorterne er. Det er den slags naturlige indslag, man som haveejer må leve med. Med frugttræskræft er det lidt værre. Her dannes store mutationer i barken, hvorefter der fremkommer store åbne, indsunkne partier med dødt væv. Ofte er sårene så store, at veddet blotlægges; selve træet forsøger i første omgang at overvokse såret. Især i fugtige år og på vandlidende jord øges risikoen. Visne grene og kviste ses endvidere.

Den eneste bekæmpelsesmulighed er bortskæríng af de angrebne partier; er stammen og træet så stærkt angrebet, at det ikke lader sig gøre at skære sårene rene, er det et spørgsmål om tid, før træet går ud. Cox Orange er særlig modtagelig. Inden du vælger at fælde, bør du overveje, om tidspuntet er det rette nu, eller det er bedre at vente et par år, og nyde de sidste sæsoner. Sidder angrebet højere oppe, kan træet forrynges ved at fjerne angrebne hovedstammer over et par sæsoner og evt indpode nye sorter. Det kan dog let ødelægge træets udseende fuldkomment.

Du skriver pæretræet har »ildsot«. Er det tilfældet anbefaler jeg det fældes straks. Symptomerne her er skuddene bliver krogformet, bøjede og gren samt blade sortfarves. Dette sorte løv bliver hængende meget længe efter bladfald og ser sørgeligt ud. Vævet under det yderste barklag på de angrebne områder bliver rødbrunt, mens vævet længere inde ser sundt ud. Der dannes nekroser, der minder om kræftsår, og sygdommen kan på pære let få tykke stammer til at gå ud. Modtagelige sorter kan dræbes på under én måned. Ildsot smitter som bare pokker, og der kan ved mindre angreb i moderat modtagelige sorter forsøges med bortskæring af de angrebne områder. Her er det vigtigt at skære mindst 10 cm fra infektionen, ind i sundt væv. Beskæresværktøj bør rengøres og desinficeres grundigt over ild eller kogende vand for at hindre spredning af sygdommen. Afklip brændes.

Hvis sygdommen derimod er kendetegnet ved orangefarvede pletter på bladene, der senere bliver sorte, er der kun tale om pærens gitterrust. Det er primært et kosmetisk problem, og præger mange pæretræer landet over, der ufortrødent sætter frugt. Sygdommen har værtskifte med enebær, og vil fortsætte sålænge denne vintervært findes i nærheden. Pæregitterrust er det er lettest bare at acceptere som et farverigt naturfænomen.

Blomme og fersken smittes ikke af de nævnte sygdomme. Men husk at fersken er varmekrævende og primært trives i landets lunere egne. Den kræver læ og en solrig vokseplads f.eks en sydvendt mur eller krog.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent