Hvorfor rådner æblerne på vores Ingrid Marie?

Vores ca. 15 år gamle Ingrid Marie, som løbende er beskåret og passet, kvitterer hvert år med fuld blomstersætning og senere med (næsten) lige så mange æbler. Vi tynder ud – og træet hjælper selv med i den proces!

Under tilvæksten rådner flere og flere æbler – formentlig indefra. Tilbage sidder et råddent æble, som kan sidde meget længe, hvis ikke vi fjerne det – hvilket vi gør os store umage med at gøre på et tidligt tidspunkt. Vi fjerner i øvrigt de rådne æbler helt fra haven! Hvad skyldes det?

Vi er nervøse for, at flere at vore andre æblesorter er på vej med samme syge. Vi har have på ca. 3000 m², få ens sorter, men mange forskellige. De er placeret dels i »allé«, dels i espalie og enkelte fritstående. Hvordan behandler vi?

Vi bruger ingen gifte i haven – producerer megen kompost og lidt hønsegødning.

Med venlig hilsen
Susanne Døssing, marts 2003

Svar

På blomstring og vækst lyder det til at træet trives godt som udgangspunkt. Infektionen med gul monilia, er kendetegnet ved gulbrune pletter på de brune områder og indtørrede rådne frugtmumier, der sidder længe på grenene – også efter bladfald. Denne sygdom kan optræde slemt i Ingrid Marie ved lagring i længere tid og optræder sporadisk i kronen i sidste halvdel af sæsonen.

En anden sygdom kaldes populært vist for centerråd, og skyldes svampen Gloeosporium; den rammer Ingrid Marie relativ hårdt i forhold til flere andre almindelige havesorter. Symptomerne er et normalt udseende æble, der rådner indefra, og udefter, hvor symptomerne først viser sig senere omkring i form af rådpletter omkring kernehuset (blomst/stilk). James Grieve og Belle Boskoop er også ret sårbare. Ved lave temperaturer om efteråret forværres problemerne, og det ses især ved opbevaring ved lave temperaturer i længere tid, hvor pletterne breder sig og kan ødelægge hele æblet. Sygdommene spredes med vinden, og infektionsgraden varierer fra år til år. Det bedste I kan gøre, er at sørge for, at kronen er rigtigt beskåret – at ingen grene krydser – at æblerne ikke sidder klods op af hinanden, og at der er lys og luft mellem både grene og frugter. Især det sidste har betydning, især efter regn og fugtigt vejrlig, hvor det gælder om at æblerne tørrer så hurtigt som muligt så svampen ikke når at trænge ind i frugten.

Når I sørger for en god beskæring, (gerne i august) og sørger for at fjerne alle inficerede frugter, hurtigt, er der ikke meget mere at stille op. Angrebene hører til naturens luner og varierer med klimaet fra år til år. Risiko for infektion af de øvrige træer er ikke af epidemisk karakter, så sygdommen vil ikke »brede sig« på den måde. Svampesporerne er i luften hvert eneste år. De rådne frugter destrueres (brændes eller nedgraves).

Gamle husråd går på at forebygge svampe i æble ved at plante peberrod, nasturtium eller sætte hvidløg under træet.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent