Kan vi anlægge en frugtlund tæt på Vesterhavet?

Vi har et område i bunden af vores have, som vi gerne vil omdanne til en lille frugtlund med æble- og blommetræer. Vi bor i Esbjerg ca. 700m fra stranden. Hvilke sorter vil I anbefale, og hvor stor afstand skal der være mellem træerne? Vi kunne godt tænkte os at have højt græs med forskellige markblomster under frugttræerne. Vil det kunne fungere sammen med frugttræerne?

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Thomas, august 2011

Svar

På det nævnte sted i jeres have er der tre miljøfaktorer, som volder problemer for dyrkning af frugttræer:

• Jordbunden er mager og sandet
• Vindtrykket er stort
• Saltnedslag i form af havgus giver svidninger

Til gengæld er der nogle faktorer, som letter dyrkningen:

• Klimaet er mildt efter danske forhold
• Nedbørsmængden er større end landsgennemsnittet
• Ukrudtstrykket er (næppe) ret voldsomt

Det afgørende er at få modvirket de negative faktorer bedst muligt. Den magre jord lader sig ikke ændre lige med det første, men over en 25–30 år vil jordens indhold af humus være forøget betydeligt, og det skaber bedre vækstbetingelser. Vindtrykket kan nedsættes ved plantning af et 3- eller 5-rækket læhegn på havsiden. For det enkelte, nyplantede træ har dette dog ingen betydning, og her drejer det sig om at få skabt en forankring i jorden, som giver rødderne ro til at etablere sig. Det gør man ved at binde træerne til pæle, der er anbragt i vestsiden og ca. 1 m lange, så den ene halvdel er under og den anden over jorden. Havgusen lader sig ikke afvise, så man må kort og godt indstille sig på saltsvidninger af blomster, blade og frugter, – i hvert fald indtil læhegnet kan filtrere det værste fra.

Træerne bør plantes i en indbyrdes afstand, så de har plads til at udvikle fulde kroner. 4 m indbyrdes afstand giver plads til kroner, som er 2 m i radius. Desuden bør træerne plantes sådan i forhold til hinanden, at det letter slåning af bundvegetationen. Også her taler meget altså for en indbyrdes afstand på 4 m og gerne i halvforbandt (altså placeret som øjnene i femmeren på en terning).

Foretræk gamle sorter som ‘Filippa’, ‘Gråsten’, ‘Skovfoged’ og ‘Belle de Boskoop’, og for blommernes vedkommende ‘Italiensk Svedske’, ‘Victoria’ og – hvis det kan skaffes – den gamle vildblomme, ‘Spilling’. Forlang at få planter, som er podet på det, der hedder »vildstamme«, altså frøformerede, vildæbler, og for blommernes vedkommende på mirabellegrundstammer Det giver de mest hårdføre træer med kraftige, veludviklede rodnet.

Som bund under træerne kan det ikke anbefales at bruge plænegræs. I stedet bør man udså en dækafgrøde med et højt indhold af blomstrende urter. Undgå blandinger med et indhold af græsfrø og stol trøstigt på, at græsser, det skal der nok komme. Sørg for at slå bundvegetationen to gange årligt, 1. gang kort før Sankthans og 2. gang i august (det passer ca. med hækklipning). Hvis det ønskes, kan man holde en sti klippet som plæne, sådan at det bliver muligt at færdes i frugthaven.

Det vil være en god idé at få opsat fuglekasser med forskellig størrelse og forskellig diameter i indgangshullerne. Husk også, at sangerne ikke bruger redekasser. De foretrækker i stedet tætte, tornede buske, så sørg for, at læhegnet indeholder tjørn, slåen, bukketorn, vildroser osv.

Det her nævnte er gammel viden, som skyldes århundreders dyrkning i Centraleuropa. Her har man fra gammel tid forenet frugtavl med høhøst i nogle meget artsrige biotoper, der kaldes »Streuobswiese« på tysk. Hvis der er interesse for det, kan man finde flere oplysninger på følgende adresse: www.ixwin.de/streuobstwiesen_literatur.html

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk