Spørg eksperterne

Hvordan sår jeg spisekastanjer?

Jeg har anskaffet mig nogle spisekastanjer og tænkte, om jeg kunne så disse i en potte indenfor om vinteren, få dem til at spire og plante dem ud på et tidspunkt – og i så fald, hvornår?

Jeg har spurgt lidt rundt omkring, og nogen siger, at det ville være en god idé at anskaffe sig en lampe med noget kunstigt lys, da solens lys fra en potte i vindueskarmen muligvis ikke er helt nok.

Hvad er eksperternes tanker om og gode råd til dette lille projekt.

Med venlig hilsen
Morten Storgaard, december 2013

Svar

Det er ikke rigtigt nogen god idé, at så kastanjerne indendørs i potter.

De har bedre af at ligge koldt og fugtigt vinteren over og så spire om foråret. Hvis du lægger dem i en bunke sand, eller graver dem 20 cm ned i jorden ligger de fint.

I marts/april kan du grave dem op, og der vil være rod på de fleste. Nu kan du forsigtigt prikle dem ud i en køkkenhavesituation, eller evt. i en potte. Hvis du vælger potter skal der være Rhododendronjord i dem, det kan kastanjerne bedst lide.

Du kan forvente, at dine træer vil blomstre efter 4–6 år, og kastanjerne vil være omtrent som dem, du såede.

God vind med projektet.

Med venlig hilsen
Lars Holmboe Westergaard
Hortonom, Westergaards Planteskole

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Hvordan sår jeg spisekastanjer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider