Da jeg i år kunne tænke mig at forsøge med mellemafgrøder og efterafgrøder, vil jeg gerne høre, hvor jeg kan få fat i de frø, som jeg har udvalgt til formålet. Det drejer sig om:
Honningurt, Havre, Boghvede, Vintervikke og Sneglebælg.
Enkelte kan jeg finde i den lokale foderstofforretning, men i små poser. Hvor kan jeg evt. købe lidt større partier, og hvilke mængder skal jeg forvente at anvende pr. kvadratmeter?
Med venlig hilsen
Lene Ibsen, april 2013
Det er en god ide at bruge mellemafgrøder og efterafgrøder, da det giver ekstra organisk materiale og kvælstof til jorden, så den bliver bedre med årene. Det giver også en flottere og mere grøn køkkenhave, især i efteråret.
Vi har en tabel over, hvor mange g frø, man skal så pr. m² af de mange forskellige grøngødningsfrø – se artiklen Etablering af grøngødningsplanter. Her kan du også se sådybde.
I øvrigt kan du finde artikler om mange forskellige grøngødningsplanter i kategorien Grøngødning.
Der er flere steder online, hvor du kan købe grøngødningsfrø, og hos de nævnte firmaer også i lidt større mængder end de små poser: Solsikken, Trifolium Frø, Plantefrø og Nykilde.
Det er forskelligt, om de kan købes i 1/4, ½, 1 kg eller 2 kg. Husk at se på tusindkornsvægten i tabellen. 1/4 kilo frø kan indeholde virkelig mange frø, hvis de er små, mens 2 kg ikke er så vildt meget, hvis frøene er store.
Grøngødningsfrø holder spireevnen i flere år, hvis de opbevares tørt og så køligt som muligt. Tørt er dog langt det vigtigste.
Sådan her ser mit nye jordbærbed ud i år med mellemrækker med jordkløver – det kunne lige så godt have været sneglebælg. Kløveren hakker jeg snart om, så jordbærplanterne ikke skal konkurrere med kløveren, men tværtimod kan få gavn af den. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Øko planter til den spiselige have
Grundige såvejledninger til alle frø
Se Danmarks største frø udvalg
Flerårige spiselige planter til haven
Frø til gavn for insekter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Hvor kan jeg købe større portioner af grøngødningsfrø?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…