I et par år har jeg haft gravebier i min græsplæne.
Vi har ikke generet hinanden, og mit håb er, at vi kan fortsætte den fredelige sameksistens, da bierne lader til at være gode bestøvere.
Nu er min plan at etablere frugthave i den del af haven, hvor gravebierne har deres bo, hvilket vil involvere, at jeg graver tæt ved boet.
Både for biernes og mit eget velbefindendes skyld vil jeg helst ikke forstyrre bierne og ødelægge deres bo, når jeg graver.
Hullet, som bierne flyver ind og ud af, har en diameter på cirka 20 centimeter, og i dagtimerne er der konstant cirka 10 bier under ind – og udflyvning.
Mit spørgsmål er så: Hvor stor en sikkerhedszone skal jeg etablere for ikke at grave ned i boet?
På forhånd tak for svaret.
Sven
Med venlig hilsen
Sven, august 2012
Det var et meget udfordrende spørsgmål, som vores biekspert Rolf Tulstrup Theurkauf ikke kunne svare på. Han har i stedet for henvist til Isabel Calabuig, Zoologisk Museum, og ekspert i vilde bier.
Isabel Calabuig har givet os dette svar på spørgsmålet:
Sikke et spændende spørgsmål. Jeg er med den beskrivelse af rede i tvivl om, hvad der kan være tale om for bier. Fotos af redeindgang og bier, og nærbillede af en bi, ville have været en stor fordel.
Humlebier har normalt et mindre indgangshul (som en femkrone) til større hulrum under jorden (nogle arter elsker musereder).
Jordbier har hver deres lille indgangshul (5–10 mm) og man finder ofte mange huller inden for et område, som en form for koloni.
Humlebier bygger ikke rede det samme sted året efter. Her i sensommeren er nye dronninger klar til at starte humlebifamilier op næste forår, men disse dronninger overvintrer hver for sig.
Så er der tale om humlebier så vent gerne med at begynde at grave til der ikke længere er aktivitet om hullet, men grav da gerne i samme område.
Jordbier kan godt lide at være i det samme område år efter år, og rederne i jorden indeholder næste generation af bier. Er det dem der er tale om, så forsøg at holder graveriet uden for området / hold det i en radius af ½ til 3/4 meters penge væk fra hullet.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Tilbehør til din høne,
Bedre levested for vildt, fugle,insekter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Kan jeg plante træer uden at forstyrre gravebiernes bo?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…