Spørg eksperterne

Virker muldvarpeskræmmere?

Vores grund er oversået med muldvarpeskud. En skræmmeordning ville være en lettelse. Jeg har ikke evner til at sætte fælder. Virker nogen af de lyd/vibrations-udsendere man kan stikke i jorden – sådan at de skræmmer muldvarpene lidt på afstand? Jeg beder ikke om videnskabelig dokumentation – blot nogle ærlige erfaringer fra fra praktisk brug. Hvis det virker – hvilke fabrikater/typer er der så tale om?

Med venlig hilsen
Ole Jensen, januar 2009

Svar

Jeg var til et foredrag for nylig med Jens Lodal fra Skadedyrslaboratoriet. Det var godt nok ikke om muldvarpe, men om mosegrise. Han gav udtryk for, at lydapparaterne var uden virkning.

Hvis du går ind og læser Skadedyrslaboratoriets vejledning omkring muldvarpe, kan du se, at de ikke kan anbefale metoden. De kan kun anbefale brug af fælder – der er en god beskrivelse af, hvordan man sætter fælden. Så måske skal du gå i gang med at få erfaring med at sætte fælder. Selvom du får udryddet »dine« muldvarpe i haven, så vil andre flytte ind på det ledige areal.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 25 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Vildtremisen.dk

Bedre levested for vildt, fugle,insekter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Virker muldvarpeskræmmere?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider