Vi vil vildt gerne have et drivhus i haven til dyrkning af specielt tomater, men problemet er, at vi kun har plads til et drivhus i en del af haven, hvor der desværre ikke er direkte sol hele dagen. Der er morgensol og sen eftermiddags-/aftensol. Kan det gå? Jeg synes der står alle steder, at et drivhus skal stå i fuld sol, men når vi nu ikke har mulighed for det, vil vi så stadig kunne få noget ud af det med den anden placering eller skal vi opgive drivhusdrømmen?
Med venlig hilsen
Ulrikka, januar 2011
Måske er den her nævnte placering noget nær ideel for netop tomater. Sagen er, at tomatplanternes rødder ofte har svært ved at følge med, når temperaturen driver fordampningen fra bladene i vejret, og det sker netop midt på dagen, hvor det planlagte hus står i skygge.
Så der er bestemt muligheder i projektet, men foretræk under alle omstændigheder de sorter, som er egnede til udendørs dyrkning – for at være på den sikre side.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Funktionaliteten eminent.
Skabt til det danske vind og vejr
Alt til den økologiske have
Dyrkningskurser, smagninger m.m
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Kan tomater trives i et drivhus med halvskygge?
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…