Jeg har hørt noget om, at der ikke må komme hvide sommerfugle ind i et drivhus. Hvorfor må der ikke det?
Med venlig hilsen
Frida, juli 2008
Hvide sommerfugle er kålsommerfugle, og der er kun problemer med hvide sommerfugle i et drivhus, hvis du dyrker planter af korsblomstfamilien i drivhuset, som de kan lægge æg på. Så har du kun tomater, agurker og deslige, så behøver du ikke at jagte hvide sommerfugle i drivhuset.
Men det er måske noget helt andet, du har hørt om, nemlig hvide fluer. Måske har nogen kaldt dem hvide sommerfluer – der er mange underlige navne i omløb. Hvide fluer, som korrekt hedder mellus eller væksthusmellus, suger plantesaft og skader dermed planter. De findes også ude i haven, men er først og fremmest et problem inde i et drivhus, hvor de især går efter tomatplanterne.
Du kan læse mere om mellus i artiklen Væksthusmellus.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Skabt til det danske vind og vejr
Dyrkningskurser, smagninger m.m
Funktionaliteten eminent.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvorfor må der ikke komme hvide sommerfugle i drivhuset?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…