Er margeritten Danmarks nationalblomst?

Vi har her ved ambassaden i London modtaget et spørgsmål om hvorvidt blomsten Chrysanthemum frutescens, buskmargerit, eller margeritten er Danmarks nationalblomst? Kan I mon hjælpe? På forhånd tusinde tak.

Med venlig hilsen
Jeanne Bach Nielsen, juni 2003

Svar

Egetræet er Danmarks nationaltræ. Kåret af den danske befolkning i DR-programmet »en naturlig forklaring« for få år siden. Men bøgen har spillet en fremtrædende rolle og fungeret som nationaltræ en årrække. I 1936 fik Danmark en henvendelse fra Argentina, hvor man ville skabe en park med nationale træer og urter fra en række lande. Udenrigsministeriet overvejede sagen og meddelte så at bøgetræet var vort nationale træ, og at rødkløveren var vores nationale urt. Men hverken bøgen eller rødkløveren slog aldrig egentligt igennem og skønt bøg har domineret 1800-tallets nationaldigtning og arelamæssigt udgør hovedparten af landets skovareal valgte Danmarks befolkningen altså i sidste halvdel af 1990’erne egetræet med 41% af de afgivne stemmer foran bøg, der fik 40,6%.

Poul Thomsens program »En naturlig forklaring« der havde succes med at kåre knopsvanen til vores nationalfugl midt i 1980’erne har også udnævnt mælkebøtten, Taraxacum officinale, til vores nationalblomst på grundlag af seerstemmer. Det har ikke været muligt med kort varsel at se følgende artikel, men en svensk kilde angiver, at margeritten, Argyranthemum frutescens (syn. Chrysanthemum frutescens) ifølge det danske fagtidsskriftet Gartnertidende nr. 28, 1987 p. 843 skulle være omtalt (muligvis kåret?) som dansk nationalblomst. hvis den er officielt anerkendt er det som rødkløveren aldrig slået igennem hos befolkningen, hvilket gør, at den ikke opnår anden folkelig opmærksomhed end at optræde på vejskilte (de naturskønne, såkaldte margeritruter). Det har ikke været muligt for mig at se, om der fra officiel side er udstedt noget om margeritten. For at opnå status af nationalt symbol, skal der være dybgående, ikke umiddelbart synlige værdier ved de pågældende emner, der udnævnes. Som svanen, der dels siden fredningen i begyndelsen af 1800-tallet igen har fået fodfæste i landet, dels er velkendt gennem H. C. Andersens mange eventyr, hvor den tit omtales (ialt 22 gange mod storkens 23 gange). Egen har i kraft af sin historiske betydning dels spillet en central rolle i landets naturlige skovsammensætning siden sidste istid og dels som afgørende træsort i tidligere tiders betydningsfulde flådebyggeri (vikingeskibe og orlogsflåde) og større bygningskonstruktioner som kirker, slotte og lign. At en eg tilmed i kraft af sin styrke kan stå mere end 1000 år har uden tvivl også spillet en rolle. Ved Jægerspris står Kongeegen, hvis anslåede alder på mellem 1400–1900 år gør den til Europas ældste nulevende organisme. desuden repræsenterer egen markant personlighed og individuel styrke. Bøgen er indvandret for 2500 år siden og har domineret landskabet. Desuden blev bøg plantet i stor stil af bl.a. Von Langen under 1700-tallets skovrejsning. Den blev dog primært anvendt til brændsel og træets ensartede og markante løvspring har som nationalt samtaleemne har sikkert også en stor del af æren for, at bøgen ofte angives som nationaltræ. Den optræder desuden i »Der er et yndigt land«, men blev altså slået på stregen af eg ved folkets dom.

Men hvad angår urter, ser mælkebøtten altså ud til at være dybere folkeligt forankret uden at bære et officielt blåstempel som nationalplante. Urten med de sårbare blade, der formår at bryde asfalten og drive pernittengrynede haveejere til vanvid. Mælkebøtten, der har lagt navn til talrige daginstitutioner. Dog angiver det samlende værk om Danmark, Den Store Danske Encyklopædi, desværre hverken mælkebøtte eller eg som nationale planter. Her burde de faktisk opføres, før at vi officielt kan betegne dem som vore nationalplanter. Det er tilfældet med knopsvanen, der afløste sanglærken (kåret 1960) ved kåringen i 1984.

Men margerit, nej; den vil tilfældige danskere på gaden næppe nævne spontant som vort lands symbol. Det handler om følelser og årelang forankring i folkesjælen jf. eg og svane. Det har margeritten ikke, omend den produceres i stor stil i danske gartnerier og pryder terasserne en lang række kolonihaver. Sidstnævnte brug hører til tidens flygtige mode. Hertil kommer, at den ej heller nævnes i vort nationalleksikon.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent