Spørg eksperterne

Hvor vokser Kaj Munks blå anemone?

Jeg vil gerne gå en tur i den skov på Lolland, som Kaj Munk gik forbi hver dag på vej til skole, og som inspirerede ham til teksten om den blå anemone. Men hvor nøjagtig ligger den, og hvor lang tid er vi fra blomstring, i denne usædvanlig kolde tid?

Med venlig hilsen
Tanja Jørgensen, marts 2003

Svar

Jeg ved ikke nøjagtig, hvor det var, at Kaj Munk gik på vej til skole – men skoven er den store Christianssæde Skov midt på Lolland. Men prøv at spørge eksperterne på www.kajmunk.dk.

De blå anemoner blomstrer i løbet af april. Og man kan finde blå anemoner i flere skove på Lolland, men ikke i store mængder. De står på små lokaliteter, hvor forholdene passer dem. Og det er ikke sikkert, at de stadig vokser på det sted, som du måske får udpeget som Kaj Munks skolevej.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Hvor vokser Kaj Munks blå anemone?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider