En af mine naboer har det mest vidunderlige Salix Carea stående, som »blomstrer« nu. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve at formere, og jeg har læst, at det ikke er helt let med Salix Carea. Jeg tænkte, om I ligger inde med nogle fif? Og jeg har fået lov at naboen…
Med venlig hilsen
Lise-Lotte Truelsen, februar 2016
Du skriver ikke om det er den oprette eller den hængende type af Salix Carea.
Hvis det er den oprette, tager du nogle af skuddene fra sidste år og klipper dem i stykker på 20–25 cm. Skudstykkerne sættes i jorden med topenden opad og så dybt, at der kun lige er en knop over jorden. Denne proces laves nu, og i maj har du begyndende spirer på de nye planter.
Hvis det er den hængende type, kan du gøre følgende: Skær et årsskud fra en kraftigvoksende pil, f. eks. en energipil. Du skærer toppen af skuddet i den højde, som du ønsker din hængepil. Derefter poder du et stykke med 2–3 øjne fra hængepilen i toppen af det kraftige skud. Det hele pottes i en stor potte og stilles på en frostfri og lys plads. Vand potten dagligt. Nu vil det kraftige skud fra energipilen begynde at slå rod samtidig med at hængepilen vokser fast i toppen. Husk løbende at fjerne alle sideskud på din »grundstamme«. I løbet af sommeren får du således en ny hængepil.
Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården
Søg i forhandlerguiden:
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Formering > Hvordan stiklingeformerer jeg Salix Caprea?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…