Spørg eksperterne

Hvordan beskærer vi vores solbærbusk?

Undskyld ulejligheden, men vi håber de kan hjælpe os. Sagen er, at vi har 4 solbærbuske i vores lille have. For to år siden fik vi en af vores naboer til at beskære dem, med det resultat at de ikke bar ret meget frugt sidste år. Så vi lod være med at beskære dem igen og i år kunne vi høste over 9 kilo. Hvad gør vi nu? Skal vi beskære dem og hvordan?

Med venlig hilsen
Ruth Blenhart, september 2002

Svar

Ribes-arter som ribs, solbær og stikkelsbær bærer flest og størst bær 2. og 3. år. Derfor er det det en god idé at beskære de ældste grene (mørkeste) hvert år ved basis, så buskene kontinuerligt fornyes, når der er høstet efter 3. sæson. Dette giver mere stabile udbytter set over en årrække. Ved at holde antallet af grene på ca. 8, sikres god udluftning mellem grenene, hvorved svampesygdomme får sværere vilkår og mejser og gråspurve let kan få fat på bladlus, harlekinlarver m.v. Det betyder i praksis, at der kan fjernes 2 af de ældste årligt, samtidig med at de kraftigste årskud får lov til at udvikle sig. Der beskæres umiddelbart efter høst.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskærer vi vores solbærbusk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider