Jeg har en kæmpe navr, Acer campestre, i min indkørsel. Det er et utrolig smukt træ, men desværre også et meget stort træ. Jeg har hidtil holdt det stangen ved at stamme det op, så der i der mindste kom lidt luft til det efterhånden betragtelige areal, det dækker. Men nu må der ske noget. Jeg vil være meget ked af at fælde det, men kan det beskæres, og i så fald hvordan? Jeg ville meget gerne beholde kronen – bare i lidt reduceret form.
Med venlig hilsen
Janne Poulsen, august 2002
Det lyder, som om du egentlig helst vil have skåret kronen ind fra alle sider, så den bliver noget mindre. Det er muligvis den rigtige løsning i din situation, men du må bare se i øjnene, at det bliver begyndelsen til træets langsomme død. Store, gamle træer tåler ikke at blive stynet, men da det tager 10–15 år, før træets energireserver er opbrugt, kan du godt have glæde af det så længe.
Men: det ville være bedre for træet, hvis du i stedet valgte at udtynde kronen ved at fjerne nogle af grenene. Hvis du holder dig til at skære sidegrene af hovedgrenene, hvis du lader være med at skære grene af inde ved stammen, og hvis du skærer i perioden juli–september, så har træet betydeligt bedre chancer for at overleve indgrebene.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Topkapning og beskæring af store træer
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskærer jeg et stort navrtræ?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…