Jeg har plantet nye roser: ‘Jazz’ fra en planteskole. Men deres trivsel er ringe – det er 1.år. Men her sidst på sommeren kom et skud fra bunden, og det er kraftigt og sundt. Hver »bladstand« har syv blade! Er det et tegn på sundhed, eller er det rodskud fra den orginale rose ‘Jazz’ er podet på? Mange har en mening, men jeg vil gerne have den rigtige.
Med venlig hilsen
Ib Christensen, oktober 2004
Jeg er nødt til at svare med et modspørgsmål: Har det »sunde« skud torne, eller har det ikke?
Det med antallet af småblade kan ikke længere bruges til at afgøre, om et skud er et vildskud, for mange nye sorter har 7 eller flere småblade. Derimod er grundstammerosen, Mangeblomstret Rose, så godt som tornløs. Derfor er det torne, man skal se efter.
Hvis skuddet er uden torne (eller kun har få og små torne), er det et vildskud, som skal fjernes snarest muligt og gerne helt nede ved den rod, hvor det kommer fra.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan ser vildskud ud på roser?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…