Jeg har en stor blodbøg i haven. I mange år stod den og blev mere og mere trist at se på – små blade og visne grene. For et par år siden var det så galt, at jeg skar alle visne grene af. Der stod nu kun en 4 meter høj stamme tilbage med 2 kraftige grene med lidt liv i. I vinter skar jeg yderligere af stammen, renoverede nogle afsavede grene og skar de to levende grene ind til 2 meters længde. Dette forår har træet så skudt meget kraftigt omkring de 2 afskårne grene. De sidder desværre ud til den samme side, så træet er lidt skævt at se på. Der kommer også flere skud ud af stammen på samme side som de to sunde grene, – men ingen på den anden side.
Jeg undersøgte nu træet på den »syge« side, og fandt ud af at træet mangler barken ca. 1/3 rundt. Såret sidder lige i jordoverfladen, normalt dækket af græs. Der er masser af myrer, bænkebidere og ørentvister i det døde ved under såret. Jeg fjernede græs og jord og kan se, at barken er ved at vokse ind over såret, men der er meget langt igen. Jeg så også noget meget overraskende. Barken i oversiden af såret har sendt en rod ned, hen over såret, så jeg tror at en del af barken over såret lever og får næring.
Mit spørgsmål er, om jeg skal forsøge at renovere såret, fylde det med noget, smøre det med noget, eller bare lade det være og se, om træet overlever?. Hvordan skal jeg beskære kronen fremover?
Med venlig hilsen
Michael Vorting
Med venlig hilsen
Michael Vorting, juni 2004
Dette svar tager afsæt i de tilsendte billeder, men det gælder for alle de mange træer, som bliver skadet på rodhalsen ved påkørsler, græsklipning (buskrydderne er allerværst!) og urineren. Når skaderne er små, og træet ellers er sundt og livskraftigt med velformet krone og tæt løvdække – når det er på sådan et træ, at skaderne sker, så kan de selv lappe sig sammen og leve videre. På mindre vitale træer og når skaderne er store, vil problemerne langsomt men sikkert slå træet ihjel.
Desværre må jeg tilføje, at det træ, som du har fotograferet, desværre er på det sidste. Den voldsomme vækst fra de afkortede grene er resultatet af en fortvivlet dødskamp, hvor træet bruger de sidste energireserver på at genskabe det tabte – hvad der i sagens natur er umuligt. Træerne er bygget efter en model, som har overlevet i ca. 200 millioner år, så de kan klare lidt af hvert. Men den seneste plage, menneskene, har træerne ikke noget værn imod.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Topkapning og beskæring af store træer
Frø og stiklinger af træer og buske
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvad kan man gøre ved en stor barkskade ved roden?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…