Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved svampene på et gammel blommetræ?

Jeg har et gammelt blommetræ, der har kæmpestore svampevækster på næsten alle hovedgrene. Jeg har forsøgt at få dem af, men de kommer igen. Vil det være synd at fælde det, eller er der en metode til at få dem væk? Jeg vil i det hele taget beskære den meget, da den er for høj. Man får slet ikke glæde af dem, når de sidder så højt oppe.

Med venlig hilsen
Iben Kjær, februar 2004

Svar

Svampeangrebene er tegn på træets ældning. Der er ingen metoder til at fjerne dem. Det du ser, er kun svampenes frugtlegemer. Myceliet har gennemvævet træets vedvæv og vil komme igen. Det er naturens måde at nedbryde lignin og celluloseforbindelser på.

Det er ikke til at sige, hvor længe endnu træet vil gro. Du får dem altså ikke væk ved kraftig beskæring, hvis myceliet findes i det tilbageværende væv, hvilket kun tiden kan vise. Fugle og insekter vil dog elske at træet får lov til at gro som føde- og redeplads. Men spørgsmålet er, om det passer ind i dine/jeres planer. Nyplantning af blomme skal ske i jomfruelig jord for at undgå jordtræthed. Efter en hård beskæring vil træet skyde mange vandrette ris og næppe blive kønt. Jeg synes du skal nyplante.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvad gør jeg ved svampene på et gammel blommetræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider