Vi har en gammel landsbyskole i Blekinge (Sverige). På gårdspladsen står et egetræ, som er næsten dødt. Vi diskuterer om man kan plante et nyt træ samme sted og om det evt. kan lade sig gøre at få plantet et træ, der har en vis størrelse. Hvordan griber vi problemet an? Hvor henvender vi os for at få hjælp til projektet. Findes der evt. hjælp at hente i Sverige?
Med venlig hilsen
Mette Alkjær, august 2003
Så vidt man ved, opstår der ikke jordtræthed efter eg, så projektet er ikke på forhånd umuligt. Det bedste vil være at fælde træet på sædvanlig vis, for derefter at få stubfræset den tilbageblevne del ned i 25–30 cm dybde. Så kan hullet fyldes med jord, og et nyt træ kan plantes på samme sted.
Svenske planteskoler kan muligvis ikke selv klare at levere træer i så store størrelser, som ønsket, men de kan tage planter hjem fra andre producenter. Vær opmærksom på, at frøkilden (herkomsten eller proveniensen) af det frø, som var starten på træet, er meget afgørende for træets chancer i Blekinge. Bedst ville det være, hvis I kunne nøjes med et forholdsvist lille træ af en frøkilde fra Småland eller Blekinge. I kan søge hjælp hos den organisation, der hedder Movium.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan man plante eg efter eg?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…