Tak for god artikel om hårdføre hortensiaer.
Kan man regne med, at hortensiaer i diverse markeder er af de hårdføre sorter: Alma, Bella, Clara, Dorthea, Elisa og Frida?
Eller skal man passe på og spørge sig for? Det er langt fra alle hortensiaer, der er varedeklareret med sortsnavne.
Tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Eigil Saxe, marts 2015
Jeg tror du skal vende det på hovedet.
Hvis de hortensiaer, som ikke er mærkede, var en af de nye hårdføre sorter, ville producenten mon så ikke sætte sortsnavn på planten? Det er jo den ultimative reklame for planten. Det gælder også for andre planter. Er de sortsmærkede, så ved man, hvad man har købt.
Jeg synes, at du skal gå efter at købe en af hårdføre sorter, da det er så afgørende for, at man får blomster på sin hortensia. Det er især vigtigt, hvis du bor på et sted, hvor der er sen og hård nattefrost. Her risikerer du ellers, at din hortensia frostskades, og du kun får nye grønne skud og ingen blomster.
For en god ordens skyld skal det lige siges, at der findes andre hortensiaer end de udvalgte sorter, som kan være hårdføre. I dit lokalområde har du sikkert set gamle buske, som klarer vintrene fint. I min have står der en stor gammel hortensia, som har blomstret hvert år, siden jeg overtog haven for snart 30 år siden.
Voksestedet har også betydning, plantning i f.eks. gårdhave med god læ, eller ved en øst- eller vestvendt mur, mindsker risikoen for frostskader. Det er også vigtigt, at de visne blomster bliver siddende til faren for nattefrost er ovre – de danner en klimaskærm, som beskytter knopperne mod den sene nattefrost og dæmper vinden.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Træer fra egne podekviste
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Skal man kun købe hortensiaer med sortsnavn?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…