Jeg har købt alun til blåfarvning af hortensia, da jeg var på hortensia udstilling på Clausholm Slot hvor Haveselskabet holder til.
Mit spørgsmål lyder: Skal det blandes op i vand og vandes ud eller drysses ud omkring planterne? Hvornår er det bedst at lægge det ud?
Med venlig hilsen
Anne Hauge Rasmussen, april 2009
Lad det være slået fast til en begyndelse: det er sandt, at alun gør hortensiablomster blå – i hvert fald blomster af almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla.
I naturen sker det ved, at syreindholdet i jorden frisætter aluminium, så det kan optages i planten, og det er netop aluminium’et, der fremkalder den blå farve.
Dette forløb kan efterlaves ved at forsure jorden. Det kan man bl.a. gøre ved at tilføre bøgebladskompost. Det kan bestemt også gøres ved at bruge sphagnum, men forbruget af højmosernes ressourcer er i forvejen betænkeligt.
Den hurtige, kemiske metode går ud på at tilføre jorden aluminium i opløst form, og det er her alun kommer ind. Kemisk set er det nemlig svovlsyrens salt med aluminium (aluminiumsulfat), som er opløselig i vand. Man kan lave sig en 1 promille-opløsning (altså 10 gram alun pr. 10 liter vand), som man så vander ud under sine hortensiaer, når de har behov for vanding. Holder man sig til den nævnte koncentration, kan man bruge den ved hver vanding frem til Sankthans. Derefter bør man bruge rent vand for at undgå ophobning af aluminium i jorden.
Aluminium er nemlig en miljøgift, som skader både mennesker og planter, og det er altså på eget ansvar, at man bruger alun i natur eller have.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan bruges alun til blåfarvning af hortensia?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…