I haven ved mit arbejde har vi et ca. 10 meter højt tempeltræ. Det har nu smidt alle frugterne på græsset. Er det muligt at tørre og så frøene/kernerne til foråret og i givet fald, hvordan gør jeg? Frugterne har i skrivende stund fået et par nætter med nattefrost. De virker lidt »møre« og lugter ikke specielt godt, når man maser dem.
Med venlig hilsen
Kim Jensen, december 2002
Tempeltræ, Gingko Biloba, er særbo så der er altså både han- og huntræer. På huntræerne kommer der blommeagtige frugter, som når de modne lugter som meget sure tæer. Ønsker man at frøformere, skal frugtkødet vaskes helt af. Man kan så så dem enten efterår eller forår. Inden man gør for meget ud af såningen, er det en idé at tjekke, om der er frø inde i de hårde skaller ved at knuse et par stykker.
Efterårssåning: Her skal de rensede frø sås i en kasse med porøs jord, som ikke står og bliver for fugtig. Frøene lægges oven på jorden, trykkes let til og dækkes med ca. 1 cm sand/grus. De stilles udenfor og dækkes med net eller akryldug for at fugle, katte og andet ikke skal rode det hel op. Til foråret eller nogle gange først året efter vil der komme småplanter.
Forårssåning: De rensede frø skal renses og tørres og kommes så i en papirpose og gemmes i køleskabet til foråret, hvor de kan sås i væksthus. Utålmodige sjæle kan slibe skallerne lidt med en fil for at sikre så god spiring som muligt.
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Træer fra egne podekviste
Specialplanteskole og park
Topkapning og beskæring af store træer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan frøformeres et tempeltræ?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…