Skal vi vælge kastanje eller valnød til vores gårdsplads?

Vi er flyttet til en stor gammel gård, og vil gerne have et passende træ på gårdspladsen. Vi har tænkt på et kastanjetræ, men andre foreslår en valnøddetræ. Gårdspladsen er ca. 40 × 25 m. Vi har allerede gravet et stort huld, og fyldt det med muldjord. Hvad vi I foreslå? På forhånd tak.

Vi bor ca. 4 km øst for Nibe. Jorden er sort (ikke sandet), og har høj bonitet som det vist hedder.

Med venlig hilsen
Niels Munk, november 2002

Svar

En valnød eller et andet træ på en gårdsplads bør købes som et kraftigt, højstammet træ, så det er formet fra starten, og man kan færdes under de underste grene. Valnøddetræet, Juglans regia, vil blive bredkronet og ret stort, 15–20 m højt. Det skal have sol, veldrænet jord, og gerne nogen læ, eller i hvert fald ikke stå vindudsat.

Valnød er et smukt træ, med den glatte, grå bark og de kraftige, men ikke tætte grene i den lidt uregelmæssigt formede krone. Med tiden (8–12 år gammel) kan det give gode frugter. Man kan købe en sort, der hedder ‘Grøndal’, som er en meget god frugtsort, men den fås normalt kun som en lille busk, der så skal vokse sig stor.

Bladene er store, mørkegrønne, finnede, og der gror ikke så meget under valnødder. Træet har en ret mørk og dejlig kølig skygge i sommertiden, og skyggetålende stauder som for eksempel hosta, bregner og visse storkenæb kan gro under træet. Eller hvad med en stedsegrøn bund af vedbend, med narcisser eller andre smukke forårsløg.

Når bladene springer ud sent om foråret kommer der også lange gulgrønne, hængende rakler. Valnøddefrugter skal samles op på jorden hver dag i nøddehøsten, ellers løber mus og egern med dem. Krager og ravne ved også godt, hvordan man knækker valnødder: fra stor højde lader de nødderne dumpe ned på en fast belægning eller en strand med sten. Når man har samlet nødder op skal de tørres godt og ret hurtigt for ikke at mugne. De grønne, umodne nødder kan også syltes i sukkerlage, eller der kan laves valnøddesnaps af et udtræk. Den grønne skal på valnødderne farver fingrene i flere dage efter opsamlingen.

Aesculus hippocastanum, den almindelige hestekastanje, bliver et stort, bredkronet træ på 15–20 meters højde, eller højere. Sol og ikke for tør jord er godt, men kastanjen er ellers ret nøjsom og hårdfør, lige som den kan klare en del vind.

Kastanje har mange kraftige og oprette grene i kronen, der bliver ret tæt, ofte med noget hængende sidegrene. Barken er olivenbrun til gråbrun, og med alderen smukt afskallende. Kastanjerne står med store, glinsende knopper om foråret, og springer ud med mange store fingrede blade, der gør træet mørkt at være under. Der kan gro de samme planter som under valnøddetræer.

I maj–juni måned blomstrer kastanjen overdådigt med blomster i store hvide toppe, der lyder langt væk i tusmørket. I september måned belønnes man med masser af brune, piggede kastanjekapsler, der gerne åbner sig for at vise deres smukke, glinsende brune frugter. De kan dog desværre ikke spises af os, men er gode at lege med.

En bestemt sort af hestekastanje, ‘Baumannii’, ser den ud som den almindelige hestekastanje, og får hvide, fyldte blomster, der holder længe, men den får ingen frugter.

Den røde hestekastanje, Aesculus carnea ‘Briotii’, får store rødlige blomster, og næsten glatte kapsler. Den bliver vel kun halvt så stor som de andre kastanjer.

Hvis Jeres gård ikke er vindudsat, vil jeg foreslå valnøddetræet. Ellers kastanjetræet. Plant gårdspladsens træ så langt fra stuehuset som muligt.

Dér giver det færrest ærgrelser med skygge, dryp og blade, og dér ses træet smukkest fra huset.

Hvor stort og dybt er det hul I har gravet? Dybere muldlag end 35–40 cm er unødvendigt eller uønskeligt. Derunder god råjord, der absolut ikke må være stiv eller kompakt, men som nok skal løsnes i dybden, hvis det er en gammel gårdsplads. Der må ikke kunne stå vand omkring træets rødder. Og hvis træet skal blive stort, så regn med at holde et meget stort areal omkring træet fri for belægning og kørsel, mindst 5–8 meter ud fra stammen. Sørg for god jord inden for dette areal, så har træet en fair chance for også at stå der til jeres tipoldebørn.

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt