Hvad er forkellen på et kastanjetræ og hestekastanjetræ? Kan man se forskel, f. eks. på barken, bladene, kastanjerne og størrelsen? Kan I også vise et billede af hvert træ?
Med venlig hilsen
Ida Jessen, november 2009
Kastanje og hestekastanje bruges i daglig tale om den samme art, nemlig almindelig hestekastanje.
Men botanisk set er kastanje og hestekastanje to helt forskellige slægter.
Kastanje, Castanea er en slægt, hvor bl.a. ægte kastanje hører til. Dens frugter er de spiselige kastanjer. Andre arter af kastanje, som kan trives i Danmark er amerikansk kastanje, Castanea dentata, dværg kastanje, Castanea pumila, Japansk Kastanje, Castanea crenata. Kastanjeslægten tilhører bøgefamilien.
Hestekastanje, Aesculus, er den slægt, som almindelig hestekastanje, Aesculus hippocastanum, og rød hestekastanje, Aesculus × carnea hører til i. Hestekastanjeslægten hører til i Sæbetræsfamilien.
Hvis du følger linkene ovenfor, kommer du til artikler på Wikipedia, hvor du kan se fotos og plantebeskrivelser.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Er der forskel på kastanje og hestekastanje?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…