Jeg har 4 store sortpopler som sætter mange rodskud. Hvordan kan jeg frigøre dem bedst med udplantning for øje? Vil jeg beskadige modertræets rødder og dermed træet hvis jeg bare hugger dem fri?
Med venlig hilsen
Henrik Letschärt Olsen, oktober 2002
Tidspunktet lige nu er meget velegnet til at skille rodskud fra moderplanten. Selvfølgelig sker der en vis skade på modertræet, men det er for det første uundgåeligt og for det andet uden den store betydning. Rent praktisk gør du simpelthen det, at du frilægger rodskuddet, så du har et godt overblik over den rod, det udspringer fra. Derefter klipper du roden med skuddet fri af moderroden med en skarp saks. Det er vigtigt, at der kommer mange af de fine rødder med, men mindre væsentligt, hvor stort et stykke af moderroden, der følger med.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Frø og stiklinger af træer og buske
Topkapning og beskæring af store træer
Specialplanteskole og park
Træer fra egne podekviste
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan laver jeg nye popler af rodskud?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…