Spørg eksperterne

Hvordan får jeg buksbom til at trives godt i en potte?

Min buksbom trives dårligt. Dette ses på bladfarven, der er brunlig fremfor den friskgrønne farve, den burde have. Mit gæt er, at det hænger sammen med næringsstofbalancen eller vandbalancen. Den står i en potte. Spørgsmålet er nok, om det er det ene eller det andet, og om det er fordi den får for lidt eller for meget. Kan det være tegn på et bestemt næringsstof den mangler?

Med venlig hilsen
Lisbeth Østergaard, oktober 2007

Svar

Som altid lønner det sig at undersøge forholdene på de steder, hvor planten vokser frivilligt, altså i dens naturlige udbredelsesområde. Almindelig buksbom vokser i Middelhavsområdet, men med forposter så langt mod nord som ved Englands kanalkyst og så langt mod øst som i de sydlige forbjerge til Kaukasus. Alle vegne findes arten som skovbundsplante under eg og andre løvtræer. Den trives tydeligvis bedst på veldrænet kalkbund, og den foretrækker høj luftfugtighed.

Af dette kan man forstå, at den skal have let skygge, kalkholdig, veldrænet jord og læ. Derfor er det er smukt, men plagsomt for en buksbom at være krukkeplante. Den mangler læ og skygge, og ofte er jorden blot den sphagnumholdige standardjord, som kan købes overalt.

Når man vender dette om, bliver mit råd, at planten skal i skygge – specielt for at beskytte den mod udtørrende barfrost. Jorden i krukken skal skiftes ud med en porøs blanding af lige dele kompost, filtergrus, perlegrus. Denne blanding tilsættes et par liter kalk pr. trillebørfuld allerede ved sammenblandingen. I maj, når man kan se de første 5 par nye blade (men ikke før), skal krukken have en topdressing af kompost og en organisk gødning.

Hvad angår vanding, så er afdræningsforholdene og i den forbindelse især hullet i bunden af krukken vigtigt. Rødder, der vokser i en poøs og iltrig jord, er sunde og får fat i alt tilgængeligt vand. De har med andre ord mindre brug for vand, men vandes skal der, og det må indrettes efter, hvor meget der bliver tabt ved fordampning. Plant eventuelt en harekløver, Trifolium avense, i krukken, den kan nemlig bruges som fugtighedsmåler, fordi den »sover«, så snart den mangler vand.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan får jeg buksbom til at trives godt i en potte?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider