Spørg eksperterne

Er en hvid cikorie sjælden?

hvid cikorie

Her ses den hvide cikorie i Gitta og Lars Gullestrups have. Foto: Lars Gullestrup

Undertegnede spørger om det en sjældenhed med hvid cikorie, da jeg, som vist på medsendte billede, har en sådan i min have. Vi har haft den i tre år.

Vi har til dato ikke set den andre steder, selv om både min kone og jeg stirrer efter dem, når vi ser cikorier i vejkanterne på vores bilture.

Med venlig hilsen
Gitta og Lars Gullestrup, juli 2004

Svar

Det er ikke så almindeligt med en hvid cikorie. Jeg har gravet en op engang og taget frø. Men det var ikke så stabilt, at der kom andre hvide planter ud af det, og da cikorie jo er 2-årig, er det vanskeligt med vegetativ formering. Det er ikke nødvendigvis en mutation, men en del af spredningen indenfor arten (læg mærke til hvor forskellige blå, der er indenfor arten, fra helt lyse til næsten mørke), og med de rette gener kommer der så en hvid ud af det.

En toårige kan godt blive 3 og enkelte gange 4 år, men det er som regel, hvis den har været skåret ned inden frøsætning. Så det bliver jo spændende om I har en til næste år, naturen kan jo nogle gange snyde – (dejligt!).

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Er en hvid cikorie sjælden?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider