Jeg har set en mærkelig »plante« og vil gerne vide, hvad det er for en, og hvad den hedder.
Det er en lang »grøn pind« der gror op af jorden, og i toppen er der orange/røde »bær«. Den er ca. 30–50 cm høj fra jorden til toppen.
Med venlig hilsen
Marianne Nyqvist, august 2011
Frugtstande af italiensk arum i sensommeren. Foto: Karna Maj
Vi har haft flere spørgsmål om denne plante, og når man kender planten, er man ikke i tvivl. Det er en Arum, antagelig italiensk arum, som er den mest almindelig i danske haver. Det kan også være dansk arum eller plettet arum.
Her i sensommeren er både plantens blade og hylsterbladene fra blomstringen visnet væk, og tilbage står kun frugtstandene med de fristende orange eller røde frugter, som er giftige. Fjern frugtstandene, hvis der er børn i haven – eller hvis man ikke ønsker flere planter. De selvsår livligt.
Se mere i artiklen Italiensk arum
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder planten med orange bær på bar stængel?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…