Min kone og jeg diskuterer, om det hedder liljekonval el. liljenkonval.
På nettet ser man begge betegnelser.
Med venlig hilsen
P.C.Poulsen, maj 2011
Man kan ikke regne med, at der staves rigtigt på nettet. Men man kan se på, hvor mange resultater, der kommer for hver af stavemåderne: liljenkonval giver 259 resultater, mens liljekonval giver 56.400 resultater.
For at være sikker på den korrekte stavemåde skal man slå op i den danske ordbog – her opslag på liljekonval. Samme stavemåde bruges også i værket Plantenavne, som er det sted, hvor man finder både de danske og botaniske plantenavne.
Ordet kommer af lilje og konval. Men jeg kender godt udtalen med liljenkonval. Det var den normale udtale i mit barndomshjem i Jylland (trekantsområdet).
Liljekonval blomstrer lige nu og er en meget smuk blomst – se mere om den i artiklen Liljekonval og konvalflora i haven.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hedder det liljekonval eller liljenkonval?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…