Jeg er ved at lave en biologi rapport og skriver om hvid anemone, Anemone nemorosa.
Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor der står skrevet om, hvilken slags gift det er, der findes i planten. Kan i måske hjælpe mig med det?
Med venlig hilsen
Jane Hansen, oktober 2008
Politikens florabog fra 1986 af M. Skytte Christiansen har for alle planter en beskrivelse af egenskaber og brug, herunder indholdsstoffer.
For hvid anemone står følgende:
Anemoner indeholde de skarpt smagende, giftige stoffer protoanemonin og anemonin. Dissse stoffer er imidlertid kun til stede i den friske plante og forsvinder, når den tørres. Det angives, at hvid anemone har været brugt til fremstilling af pilefift på Kamtschatka i Nordøstasien.
Så vidt jeg kan se, så er hvid anemone kun let giftig, så der må have været andet i den pilegift. Men du kan jo prøve at søge videre på nettet, hvis du skal vide mere om giftstofferne.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Er der giftstoffer i Anemone nemorosa?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…