Spørg eksperterne

Hvad hedder den plante, som min nabo kalder halv otte?

Hej, Jeg har en fin plante/blomst i haven, som min nabo kalder halv otte og kan bare ikke finde den nogen steder. Den har gule blomster, som ikke er sprunget ud endnu (jeg kan huske det fra sidste år) men kan bare ikke finde den i bøger og lign. Kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Lise Olsen, maj 2008

Svar

Planten kaldes populært klokken otte, da den – før vores nuværende sommertid – åbnede et ny hold blomster lige omkring kl. 20. Nu er det så klokken 21. Blomsterne holder kun natten over, allerede næste morgen begynder de at visne.

Det danske navn er natlys – den lyser faktisk op i haven i skumringen. Den art af natlys, som du har, er antagelig toårig natlys, Oenothera biennis. Du kan læse lidt om den i artiklen Showtime med de toårige.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder den plante, som min nabo kalder halv otte?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider