Hvordan opbygger jeg bedst mit græstag?

• Hvilke græstype og hvilke jordtype egner sig bedst?
• Hvor tykt bør jordlaget mindst være?
• Kan det være en ide at overdække det nysåede græs med en plastfolie for at sikre mod erosion og sikre en hurtig udvikling af rodnettet?
• Som vækst lag er jeg blevet anbefalet at blande muldjord, sand (el. grus?) og leca-nødder, men hvilket forhold skal jeg blande det i?

Med venlig hilsen
Søren, juni 2002

Svar

Græstage burde hedde grønsværstage. Det er nemlig ikke græs det hele, og det bør det heller ikke være, hvis det skal være kønt og bandsikkert.

Der er flere spørgsmål i spørgsmålet, så lad mig tage dem i rækkefølge:

• Det bedste er at bruge rullegræs, for så er tørven sikret mod erosion, og planterne er i fuld vækst. Bestil gerne den type, som har hvidkløver med. Det giver et kønnere og mere frodigt tag. På tagets solvendte side bør størstedelen af græsset være rødsvingel, men på skyggesiden kan man i stedet bruge f.eks. engrapgræs som hovedsort.
• Det er vanskeligt at sige præcist, hvor tykt jordlaget skal være. Man kan derimod vende det om og sige det sådan: jo tykkere jordlag, jo mere græs får man; og omvendt: jo tyndere jordlag, jo mere stenurt, husløg og andre tørketålende stauder får man. Jeg har netop set et urtedækket tag på Öland. Det var ca. 15 cm tykt og meget frodigt – selv på den sydvendte side.
• Jeg vil foreslå dig følgende blanding: 2 dele filtergrus (2–6 mm), 1 del harpet muld og 1 del LECA-nødder (8–16 mm). Husk også at lægge et drænlag under denne blanding, så overskydende vand kan sive bort i tide.
• Men det springende punkt i at lave et vellykket græstag er noget, du ikke spørger om, nemlig tagkonstruktionen inde under grønsværen. Den skal kunne bære tørvens vægt + vægten af det vand, der kan rummes i 15 cm tørv, + vægten af et lag tøsne. Det bliver i runde tal ca. 50 + 500 + 200 = 750 kg/kvadratmeter!. Desuden er det aldeles afgørende, at membranen mellem tagkonstruktionen og grønsværen er 100% tæt. I gammel tid brugte man birkebark, men i dag findes der svejsede folier, som er endnu bedre.

Mit råd til dig er, at du bør sætte dig grundigt ind i alle disse ting, før du begynder på projektet. Og er du så heldig, at du kender én, som kender en anden, der virkelig ved noget om sagerne, så benyt dig af den persons viden og erfaringer. Men græstage er meget smukke, isolerende, klimaudjævnende og værdifulde for miljøet, så held og lykke med taget! Må jeg i øvrigt henvise dig til det udmærkede fagblad for anlægsgartnere, »Grønt Miljø«? Det har i det seneste nummer (4/2002) en glimrende artikel om netop græstørvstage. Heldigt, ikke sandt?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk