Kommentarer til »Ukrudtsbekæmpelse på arealer med sten, grus og jord«

Hent jeres skærver hos munck asfald, kig på nettet hvor jeg lokale fabrik ligger og kør ud og hent en trailer fuld der. jeg gav 300 kr. for 800 kg. hvilket er noget billigere ind at få det bragt. Jeg undersøgte prisen hos stark før jeg købte og blev noget overrasket over at de skulle have 1700 kr. for 1000 kg. Værsgo lige et tip fra mig :-)

Hvor mange cm skærver ligger du ud og kan det holde ukrudtet hel væk?

Hej Søren jeg/vi lægger 5 cm ud hvor der ikke skal færdes tung trafik og lægger to lag fiberdug under. underlaget er renset for ukrudt før dette foretages. intet kan holde ukrudt helt væk, men piller når det kommer :-) (Det er vigtigt at fiberdugbanerne overlapper hinanden med min. 15 cm)

Ok, for jeg var bange for at du ville ligge skærverne ud på den bare jord, for så ville du få nogle problemer og ikke den ønskede virkning. Men det du bekriver der lyder meget fornuftig. Jeg har set mange, haveejere, der har været i Bilka eller byggemarket for at købe bark flis, som de så har lag ud i tynde lag og undret sig over at der stadig kom ukrudt.

Slettet af administrator 18. april 2023 kl. 15.15.

Tak for dit link Mike. Jeg har nu læst det og er uenig. I første omgang er det nok rigtigt at ukrudtet holdes i ave af de 3-5 cm skærver. Jo mindre størrelse skærver, des mere tror jeg på at den lagtykkelse kan holde ukrudt væk med 2 lag ukrudtsdug under. Men der er stor forskel på kvaliteten og effekten af de forskellige ukrudtsduge der er på markedet. Så hvilken type er der tale om her?
Uanset hvor god dugen er, så vil der stadig komme ukrudt. Med tiden mere og mere.
Som bekendt støver det i vores omgivelser; uanset om det er ude eller inde. Dette "støv", som kan komme fra mange forskellige kilder, siver ned mellem skærverne og lægger sig ovenpå dugen. Det vil danne glimrende grobund for diverse frø. Mit bud er stadig, at efter 3-4 år begynder problemerne at eskalere og din befæstelse bliver mere og mere grøn. Ofte er dette jo ikke ønskeligt, det var ikke det man havde tænkt sig! Så hvilke muligheder er der for bekæmpelse af dette grønne uønskede look?
Tja, damp er ikke rigtigt fremme i nu. Der arbejdes vist fortsat på sagen i diverse innovative maskinfirmaer.
Gasbrænding er ikke særligt effektivt på skærvebelægning, med mindre den foretages på kimplantestadiet. Dertil kommer brandfaren. Er ikke helt opdateret, men det er noget med, at du skal have bestået et kursus for at forsikringen evt. dækker det du evt. futter af (huset, bilen, carporten, haveskuret, osv.).
Mekanisk bekæmpelse, med skuffejern og rive (håndkraft eller maskine) er ikke muligt.
Tilbage er pesticiderne, dvs. sprøjtemidlerne, hvilket ikke er en gangbar vej efter min overbevisning.
Vil man have en befæstelse af grus, hvilket på mange måder giver rigtigt god mening, skal man tænke sig grundigt om. Ønskes der et udtryk uden grønt islæt, er mekanisk ukrudtsbekæmpelse eneste realistiske mulighed pt. Og det foregår nemmest i "runde", dvs. ikke kantede sten, af en størrelse ikke over 16 mm. F.eks. god gammeldags perleral eller stenmel. Og der skal ikke nogen form for dug under, i hvert fald ikke i de øverste 12-15 cm.

Jeg er da også bange for, at de rigtig mange "stenørkener" som er anlagt de seneste mange år, hvor granitskærver i alle farver og afskygninger har været på mode, udgør intet mindre end en tikkende bombe for miljøet.
Det er jo rigtigt som Hanne skriver, at uanset hvor meget ukrudtsdug osv. der er lagt under skærverne, så dannes der alligevel forholdsvis hurtigt grobund for alverdens ukrudt i alt det skidt der samles (og formuldes) nede i skærverne ovenpå ukrudtsdugen, og ukrudtsfrø blæser jo rundt overalt og finder let ned imellem skærverne.
Så man må frygte, at salget af sprøjtegifte boomner i takt med at ørkenerne grønnes.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Desværre markedsføres det stadig som en "nem" og"smuk" måde at "slippe for ukrudt" på - se bare Mike Morgans fantastiske link til noget så vildt som en gratis hjemmeside ! (SEO-spam velsagtens)

Det er ikke spor nemt, bortset fra, at det nemt giver problemer på den lange bane :)

Vores gårdsplads blev belagt med stabilgrus og stampet behørigt for 6 år siden. Som årene går kommer der mere og mere ukrudt og sidste år og i år er jeg gået i gang med skuffejern og rive.
Min rive er en alm. "damerive" dvs. en lille smal rive med 10 tænder og nu har jeg besluttet, at den skal udskiftes med en mere hensigtsmæssig (=bredere) rive.

Jeg mener at huske, at min far brugte en anlægsrive til et lignende formål, men i perlesten (10-20 mm), er en sådan et fornuftigt valg eller skal jeg forsøge at finde en almindelig haverive, så bred som muligt?
Er der evt. en 3. type rive som er velegnet, men som jeg har overset.

Hej
Tillad mig at fortælle at de af vore naboer, som har lagt skærver ud på deres fortove havde det svært, når der skulle skrabes sne. Så det bør man også lige have i tankerne inden man hælder tonsvis af sten ud. Jeg kan også se at en beboer på vejen hvert år køber nogle sække skærver/granitsten og supplerer de bestående. Han har nok lagt et alt for tyndt lag ud. Kommunen har for ca. 50 år siden efterladt bare fortove på vores vej. Jeg har på et tidspunkt gravet 20-30 cm = spadestiks dybde af fortovet og fyldt op med bakkegrus. Ukrudt er nemt at rive af, og mange gider ikke vade rundt i vores sand. I øjeblikket er der heller ingen dyr, som har lyst til at besørge der. Det var måske også en ide.
Ingeborg

Til Vibeke, og andre med befæstelser af stabilgrus. Stabilgrus skal være vandafledende og vandtæt, dvs. vandet SKAL løbe af på overfladen. Hvis ikke vandet løber af, vil det opbløde stabilgrusbefæstelsen. Vand virker som smøremiddel mellem partiklerne og din befæstelse vil kollapse. På en gårdsplads/indkørsel, hvor der kun kommer fodgængere, cyklister og evt. en personbil, tager det længere tid inden det bliver helt galt, men stabilgruset bliver ustabilt. Der kommer kørespor og hulle/lavninger, hvor vandet samles og en ond spiral er sat igang. Så, Vibeke, jeg ville ikke hakke eller rive i overfladen på min befæstelse af stabilgrus. Plantevæksten "opløser" også stabilgruset ved sin rodvækst, så løsningen hedder ukrudtsbekæmpelse uden at løsne overfladen på gruset. Dvs. med varmebehandling - damp eller gas.

Hej Hanne

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke skal kunne bruge skuffejern og rive i en belægning af skærver eller perlesten. Andet har jeg ikke brugt i min tid, hvilket er mere end 30 år. På mine havegange (hvor jeg ikke har pigstensbelægning) har jeg et forholdsvis tyndt lag granitskærver lagt direkte oven på jorden, og skærverne forhindrer det, som er tanken med dem, at gangene ikke er smattede i regnvejr, og altid behagelige at gå på. Vores gårdsplads er funderet med stabilgrus og derpå perlesten. Et løst (?) lag på 20 cm. er hverken til at gå eller køre på.

Gårdsplads med perlesten. Billedet er fra i dag, hvor det nærmer sig et halvt år siden, jeg sidst har skuffet og revet den.

Tak Knud, fordi du hiver tråden frem igen.

Hanne, tak for din respons. Det er sådan, at jeg ikke observerer nævneværdige huller eller ujævnheder, undtagen i bilens kørespor som efterhånden er så sammenmast, at man skal være en meget dygtig mælkebøtte for at gro der.
Først på vinteren rev jeg de blade og lærkenåle sammen jeg kunne, for at forhindre dem i at danne muld der, som ukrudtet slår rod i. I februar startede jeg med at rive gårdspladsen igennem en enkelt gang. Siden har jeg, med jævne mellemrum taget en sektion ad gangen, når jeg har haft overskud og fysik til det.
Lige nu peger resultatet i den retning, som Knud angiver. Nuvel, lidt ukrudt er der, men ikke mere end jeg kan leve med.

Den eneste i husstanden som klager over ujævnheder, er vores gamle gigtplagede hunkat, men det er vist mest stenene generelt der irriterer hende. :-)

Hanne taler om at stabilgrus ikke må rodes op. For så ødelægges strukturen i stabilgrusen. Stabilgrus indeholder en afstemt mængde af små og store partikler, så den kan pakke helt stabilt. Det bruges som kørefast underlag.
I taler om løse belægninger af perlesten mm. Det er belægninger, man kan lægge ovenpå stabilgrus, hvis trafikken på belægningen ikke er stor nok til at holde ukrudt nede.
Løse belægninger skal netop rives/skuffes, så ukrudt ikke kan få fæste i laget under, hvad enten det er stabilgrus, flisegrus eller jord.
Læs Hannes indlæg igen :o)

Nej Lars, jeg taler om stabilgrus. Som blev behørigt stampet da udlejer lagde det. Da jeg med tiden alligevel brød overfladen, når jeg hev græstotter mm. op, besluttede jeg at bearbejde/kradse overfladen op med rive.

Eftersom jeg bor i en skov, lægger der sig lynhurtigt blade mm. som formulder og inviterer ukrudt til at etablere sig.
Har forsøgt med gasbrænder og nået frem til at det er halsløs gerning.
Derimod, kan rivens forstyrrelse, med jævne mellemrum, få en betragtelig del af ukrudtet til at opgive. -Men det er hård arbejde :-)

Knuds foregående svar handlede om andet, end stabilgrus.
Mit råd til dig, Vibeke, vil være at lægge perle- eller ærtesten ovenpå stabilgrusen, hvis du fremover har problemer med ukrudt i belægningen.
Så kan du luge i de løse sten (indtil de bliver kørt ned i stabilgruset) og stabilgruset er stadig kørefast.
Hvis du undlader at lægge sten over, kan du bruge ukrudtsbrænderen som supplement til den mekaniske bearbejdning