På denne side finder du kommentarer til teksten Svampe i have og græsplæne. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Bolette Crossland, 18. oktober 2004 kl. 9.44
Rigtig mange træer lever i symbiose med svampe, således at svampemyseliet fungerer som en slags forlængelse af træernes rødder, da svampemyseliet danner et langt tættere net i jorden end planterødder formår.
Svampene forsyner træerne med vand og gødningsstoffer fra jorden, til gengæld forsyner træerne svampene med sukkerstoffer, som træerne har dannet gennem den fotosyntese, som de grønne planter har monopol på.
Så hvis man har store træer i haven, som man sætte pris på, så skal man være glad for svampene, som gør træerne langt mindre sårbare overfor tørke og sørger for at gøde dem!
Bolette Crossland
Skrevet af: Else Andersen, 26. oktober 2004 kl. 11.36
Jeg havde 2 store baljer fulde af svampe, som jeg ikke vidste om de måtte komme på kompostbunken, så de røg med i haveafaldskonteineren for en sikkerheds skyld. Men efter dette indslag lyder det som om det kun gavner. Er det rigtigt?for jeg får flere og flere for hvert år i græsplænen, så jeg vil meget gerne bruge dem med i kompostbunken. Det vil i sidste ende havne under mine æbletræer.
Skrevet af: M Steensgaard, 29. oktober 2004 kl. 10.54
Jeg er så uheldig at have fået svampe, der er blevet identificeret som
parykblækhat, i min urtehave. Som jeg læser Henrik Ahlmanns artikel om
svampe, kan man ikke gør noget for at udrydde dem, det ville jeg ellers
helst.
Er der nogen planter de trives dårligt med så man kan "hade" dem væk?
I artiklen står der, at svampe(ringe) sænker pH-værdien i området hvor de
vokser. Hvilken betydning har det for de øvrige afgrøder og hvad kan jeg
gøre for at modvirke det?
Skrevet af: Hanne Søgård, 19. august 2005 kl. 21.49
Svampe på komposten – jada!
Parykblækhat er en glimrende spisesvamp; rist den på panden sammen med lidt bacon og server på godt, ristet brød. Men lad være med at drikke alkohol til, den kan virke lidt som antabus.
Skrevet af: Christa Lysholdt, 4. juni 2007 kl. 18.12
Er det rigtigt at man kan bekæmpe, heksering med atamon blandet med vand. vi har fået en i vores græsplæne.
Skrevet af: Anny Vesth, 23. juni 2007 kl. 9.05
Vi har fået mange svampe i haven, og jeg prøvede at drysse lidt natron på dem, det kunne de ikke lide så det bliver jeg ved med at gøre når jeg ser en svamp. Og natron er jo ikke farligt på nogen måde.
Skrevet af: Helle Nørgaard, 23. juni 2007 kl. 13.14
Svampene forsvinder jo når man slår græsset.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Flemming Svendsen, 3. juli 2007 kl. 7.35
Hekseringe i plænen. Der menes fra flere sider at det ikke er muligt at udrydde dem.
Jeg har dog gjort følgende iagttagelser:
De optræder i fugtige år, og på dårligt drænede plæner. I tørre år dukker de ikke op, men er det følgende år fugtigt, vækkes de til live.
Midlet må være at dræne plænen.
Skråner terrænet lidt, vil det nok være en idé at grave et dræn, en faskine, ned på det laveste sted, og om muligt, lede vandet bort.
Det skulle i mange tilfælde være overkommeligt.
Påstand: Jeg har aldrig set en heksering på en skråning.
Skrevet af: Anny Vesth, 3. juli 2007 kl. 7.40
Når man bare slår græsplænen spreder sporerne fra svampene sig og man får flere.
Skrevet af: Helle Nørgaard, 3. juli 2007 kl. 10.04
Ja, men det er vel bedre end gift. Det er umuligt at fjerne svampene med al den regn vi har fået. Min erfaring er af når det bliver mere tørt i vjeret, ja så er svampene også væk igen.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Tanja Grøntved, 25. september 2008 kl. 10.53
Er det farligt for en hundehvalp at spise disse svampe fra en heksering?
Skrevet af: Søren S Duun, 25. september 2008 kl. 11.05
Hej Tanja.
Jeg mener helt bestemt at man kan spise nogle af dem, m(der skulle eftersigend evære flere varianter af dem. Men om så hunden også tåle dem ved jeg ikke (det ved en dyrlæge, sikkert).
Skrevet af: Flemming Svendsen, 26. september 2008 kl. 9.19
Om hunde bliver syge af at spise hekseringe, ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg tror det næppe.
Vi havde nok hørt om det hvis det var tilfældet. Spørg en dyrlæge.
De små svampe er føde for fugle og især mus, og jeg vil gætte på at også lidt større dyr ville kunne spise dem.
Hekseringe kan dannes af flere forskelige svampearter, så et entydigt svar bliver vist svært at finde.
Flemming
Skrevet af: Verner Larsen, 19. oktober 2008 kl. 14.54
Jeg har fået svamp (ikke svampe) i min nyanlagte græsplæne (1 år gammel). Det viser sig ved at græsset visner på de angrebne steder, og gartneren der har anlagt den siger at det er svamp. Hvad kan jeg bruge mod svampen? Evtl. Atamon?
Skrevet af: Flemming Svendsen, 19. oktober 2008 kl. 15.18
Atamon... det bliver vist dyrt, deuden er atamon ikke stærkere end det kan indtages i meget begrænsede mængder.
Hvis græsset går ud er jorden nok lige lovlig sur (sulten) eller vandlidende. Prøv at kalke når tid er, læs denne: www.havenyt.dk/spoergsmaal/graesplaenen/3610.html
FS
Skrevet af: Vilhelm Eilersen, 27. oktober 2008 kl. 14.38
Øverste billede er svampe med lilla stilk. Hvad hedder de? Jeg synes ikke jeg kan finde dem i diverse svampebøger.
Skrevet af: Green, 26. august 2009 kl. 22.21
Er der ikke et gammelt råd om at man kan "vende" en heksering?
Med spaden stikker man en kvadratisk græstørv og vende den 90 grader, et par steder i hekseringen. Så vil de efterhånden vokse sammen, og bekæmpe hinanden.
Skrevet af: Ole Terney BioNyt Videnskabens Verden Www.Bionyt.Dk, 3. november 2010 kl. 10.13
Det bedste middel mod irritation over svampe-hekseringe i græsplænen er at melde sig ind i en svampeforening (www.svampe.dk) og tage på svampeture med foreningen i skove, hvorved man kommer til at nyde svampenes mangfoldighed, høre sære historier og få spændende oplevelser - kort sagt kommer til at elske svampe. Dermed bliver det en rigdom at have svampe i sin have. Selvfølgelig kan de være irriterende. I min have mistede jeg en stor del af mine gule anemoner, fordi de blev angrebet af Anemonens Knoldbægersvamp. Et anden gang mistede jeg en rhododendron, fordi den blev angrebet af en honningsvamp. Den pågældende rhododendron var nok svækket, for svampen angreb aldrig alle de andre rhododendron, som stod rundt omkring, og som nu har udfyldt hullet fra den forsvundne plante. Da der gik hul i taget på et skur, uden at jeg opdagede det, kom der Gul Tømmersvamp, som nu aggressivt angriber træværket.
Men det er jo også spændende, når jeg om foråret finder Vårmusseron, der er spiselig. Et år var der Hassel-mælkehat under min hassel, og jeg undrer mig over, at jeg aldrig har set den siden. Her i efteråret kom jeg forbi en have, hvor der under en hassel var en snes store, smukke eksemplarer af Grøn Fluesvamp. Jeg fortalte ejeren, at denne svamp er dødelig giftig. Jeg har skrevet om dens gift i BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk/svampe). I en børnehave i Odense, hvor man havde en hasselbusk, dukkede der engang en Grøn Fluesvamp op, og en 6-årig pige spiste den. Hun døde senere på hospitalet. Hun var udviklingshæmmet, og kunne derfor ikke fortælle om sine symptomer. Sagen blev opklaret efter hendes død, og hasselbusken og dermed grundlaget for svampens tilstedeværelse blev omgående fjernet.
Jeg har altså selv fundet en snes meget flotte Grøn Fluesvamp under et hasseltræ i en privat have i Nordsjælland. Ejeren vidste intet om svampen, og jeg kunne oplyse om, hvad der skete i Odense. Han havde ingen planer om at fjerne sit hasseltræ, hvilket jo heller ikke er særlig let.
I øvrigt er der jo talrige bær og planter, som er giftige. Det er en meget fornuftig bemærkning i hovedartiklen her om "svampe i haven", at børn skal lære at færdes i haven og i naturen. Man kan ikke udelukke naturen var sin have. En dag opdagede jeg, at der er kommet en selvsået Galnebær i min have. Dens bær er meget flotte og kan se spiselige ud for børn - de ligner store solbær ganske meget. Et bær er yderst farligt eller dødeligt for et barn. Sådan er der mange ting i en have, som er farlige for børn. Løsningen er ikke at pakke børnene eller haven ind, men at holde børnene under opsyn medens de er små, og fortælle dem om, hvad man må og ikke må. Det gælder også vedrørende svampe.
Børn kan (ligesom voksne, har jeg erfaret) let lave fejlslutninger. Bemærkningen i hovedartiklen om, at hvis barnet kun ved, at Rød Fluesvamp er giftig og at Champignon er spiselig, så kan barnet finde på at spise en lille brun svamp. Tag i stedet barnet med på nogle svampeture med en svampeforening, gerne mange gange, så lærer barnet meget om svampe, og det er sundt at lære at færdes i naturen - også for barnets senere naturinteresse og den naturvidenskabelige opdragelse.
Svampen med den violette stok (det hedder ikke "stilk", når det er svampe) er en Bleg Hekseringshat (slå navnet op på nettet for at se flere billeder af denne svamp). Den er spiselig i stegt/kogt tilstand (lidt giftig som rå), men ikke nogen særlig god spisesvamp. Violet Hekseringshat - uden farvekontrasten mellem lameller og stok som hos Bleg Hekseringshat - er mere almindelig, og kan forekomme i mængder ved kompostbunken. Når svampen har spist op, forsvinder den. Bleg Hekseringshat er spiselig i stegt/kogt tilstand (lidt giftig som rå), men ikke nogen særlig god spisesvamp.
For nylig fik jeg et tip om, at der i en have i nærheden vrimlede med en svamp, som nok var Foranderlig Skælhat. Det er en spiselig svamp. Jeg gik derhen i forvisning om, at det var denne svamp, og lige umiddelbart lignede den også denne art ekstremt meget. Størrelse, hatform, hatfarve, hattens pukkel, forskellen i farve når hatten var fugtig og tør, og lamellernes form og farve - alt dette passede fint på svampen. Den stod også i småknipper, som Foranderlig Skælhat gør. Men der var også noget, som ikke passede. Den stod mere spredt, mange af svampene var ikke i knippe. Det var først, da jeg vendte svampen om, og kikkede på stokken, at det var tydeligt (for mig) at det ikke var den almindelig spiste Foranderlig Skælhat. Stokken manglede de små brune, udstående skæl, og havde i stedet nogle silkelignende tværbælter. Og der manglede en ring. Forklaring: Det var en hjelmhat, oven i købet en art, som ikke har noget dansk navn (Galerina sideroides = G.stylobates). Dette er formentlig en meget giftig svamp, idet den meget nærstående Randbæltet Hjelmhat (Galerina marginata) er dødelig. Måske var den samlede portion af de svampe, jeg så i den pågældende have, faktisk en dødelig dosis.
Hvis man vil vide, hvordan en sådan forgiftning vil være, kan man læse denne publikation:
www.bionyt.dk/asp/temaer_vis.asp?prodNr=T107
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Svampe i have og græsplæne«