Kommentarer til »Kompost for de travle«

Jeg bryder mig ikke om religion, og heller ikke når det drejer sig om økologi.

Det essentielle ved økologi er for mig tilførsel af humusstoffer til jorden, fordi humusstoffer oftest er den bedste måde at forøge jordbundens dyrkningsmæssige kvalitet.

Jeg skaffer mig humusstoffer ved at tage planteaffald, hækafklip m.m. og pulverisere det med min gode plæneklipper. Dette materiale bruger jeg som jorddække. Og herefter er det så regnorme og andet småkravl der starter sønderdelingen af dette materiale. I denne proces skabes der en masse hulrum i jorden så planternes rødder kan ånde. For uden ilt til rødderne kan de ikke fungere og skaffe næring til planten. Det er ofte den skæbne mange planter har, at de vokser i en alt for kompakt jord, så de ikke opnår deres fulde vækstpotentiale, - ja planterne er i mange haver oftest meget langt fra deres fulde vækstpotentiale.

Når man tilfører humusstoffer, så tilfører man samtidig den heri indeholdte oprindelige næringsmængde. Det er en kendt sag. Men humusstoffer har den helt særlige egenskab at de har en meget stor overflade, der kan binde store næringsmængder som planterødderne så¨kan plukke sin næring fra efter behov.
Når du tilfører humusstoffer så tilfører du så at sige en stor og ofte ”tom” gødningsbeholder. Derfor er humusstoffer og kunstgødning ganske udmærket sammen. Det ene udelukker absolut ikke det andet, som nogle økologer gerne vil gøre det til.

Det der er det egentlige problem er, at nogen gør økologi til en religion. En metode for specialister. Hvorimod det det drejer sig om er, at få så mange som muligt til at genbruge deres haveaffald i stedet for at køre det på lossepladsen. For set med de store briller så er konsekvensen af dette adfærdsmønster, at jordene bliver mindre gennemtrængelige for regnvand, således at der lettere opstår vandlidende jorde eller oversvømmelser. Vore vandlidende jorde er i høj grad selvskabte. Og økologi som religion har sin del af ansvaret herfor.

Ja jeg er faktisk af den opfattelse at man overhovedet ikke har opnået planters fulde vækstpotentiale hvis man ikke mikser humusstoffer og kunstgødning. Vi kan jo ikke alle sammen bruge grisemøg eller champignonmuld og lignende. Eller kan vi ??

Derfor glem alt om kompostbunker, det er en overflødig og vil jeg sige dum omvej til god vækst i jorden. Kompostomdannelse af planteaffald sker uden kontakt med den jord hvori planterne vokser. Hvorimod planteaffald brugt som jorddække direkte giver mulighed for at regnorme og andet småkravl kan skabe alle deres gange direkte i den jord hvor planterne vokser, så planterødderne kan ånde og dermed fungere. Og du kan have glæde af nogle glade planter.

Så kompostbunker NEJ TAK. Men derimod gerne en fysisk synderdeling af planteaffaldet, så det kan bruges direkte oven på jorden og samtidig se pænt ud.

Meget fin kompostbeholder i artiklen.
Kan den købes nogen steder, eller kan der findes en byggevejledning?
MVH Leif

Leif, brug sidelængde og -højde på 1,0 - 1,25 meter, stolper 100 X 100 med H-profilfræsning til front.

Husk at lave to eller tre rum :)

Henning, helt enig med dig i at humus er vigtig i den levende jord.
Også enig med dig i, at fladekompostering/ jorddække er rigtig godt. Men langtidskompostering er en praktisk ting, hvis man ikke lige kan få plads til alt det organiske affald og/ eller måske foretrækker en fredfyldt "naturlig neddeling" frem for en larmende maskine. Smag og behag er jo forskellig.

Brugen af kunstgødning er dels et ressourceproblem (fosfat) og dels er det meget energikrævende (CO-2) at producere. For ikke at tale om den til tider voldsomme miljøbelastning, som produktionen af kunstgødning medfører.

Desuden er kunstgødning slet ikke nødvendig, og skal man absolut bruge supplerende gødning ud over en næringsrig kompost, så findes der jo organisk gødning i handelen. Der er bl.a. gødningspiller produceret af hønsemøg fra økologiske høns og gødningspiller produceret af planter (Lupin).

Jeg har selv brugt kunstgødning, men nu efter en hel del år kun med kompost i køkkenhaven synes jeg faktisk, at planterne er meget sundere og jorden er jo helt fantastisk og fyldt med liv - takket være humus :-D

Hej Tom
Jeg synes at vi er nødt til at se lidt RATIONELT på problemstillingen.
Vi har et stort, stort antal haver og arealer som egentligt har brug for et ordentligt vækstspark. Men vi har jo ikke økologisk hønsemøg til at dække helle dette behov. Eller andre ”gode”, og jeg vil sige religiøse gødningsformer.

Vi har også den tidsmæssige dimension. Vi vil jo gerne genoprette inden for rimelig tid, således at vi selv får glæde af den forøgede vækstevne, og ikke kun vore efterkommere Al den nedbrydning af vækstmiljøet i mange danske haver, der er gået forud gennem mange år, kan vi jo ikke bortforklare.

Disse fundamentale ting gør sammenlagt, at vi er nødt til at bruge også kunstgødning til at skabe vækst. Og hvis vi ikke tillader os selv den ”luksus” vil vi som samfund ikke være i stand til genbruge alt planteaffald og bliver derfor nødt til at køre på lossepladsen med det ”dårlige” del af planteaffaldet. Jeg har ikke kendskab til lossepladsernes komposteringsteknik, men jeg tror, at man også her er nødt til at tilføre passende gødningsmængder ( kunstgødning) for at det overhovedet kan lade sig gøre at kompostere alle typer planteaffald. Men selvfølgelig kan man også låne lidt ajle eller noget møg hos et par landmænd.

Kort og groft sagt kan vi derfor sige, at den enkelte kan godt tillade sig at være ”hellig” og håndtere en økologisk have, men samfundet i sin helhed kan ikke tillade sig det, men må også basere sig på at tilføre kunstgødning.
Jeg kan også stille det hårdt op ved at sige, at fordi den økologiske bevægelse er ”religiøs” i sin måde at anskue tingene på, så vil der helt sikkert være en barriere og øverste grænse for økologiens udbredelse i samfundet.

Efter min opfattelse ville det være meget bedre at hjælpe alm. mennesker med at TILLEMPE økologiske tankegange og andre vækstmæssige forbedringer. Og altså også brug af kunstgødninger i den rette mængde og med det rette blandingsforhold mellem gødningselementerne. Man netop kan bruge de økologiske metoder til at mindske udvaskningen af næringsstoffer og altså også behovet for tilførsel af mere. Jeg kan her også igen henvise til en Amerikansk økologisk netside ”Organic Gardening” der er langt mindre ”hellig” (undskyld udtrykket) end vi ser under danske forhold.

Jamen, det bliver vi aldrig enige i :)

Jeg kan nu sagtens være "lidt" enig i Hennings synspunkt
Citat_
"Efter min opfattelse ville det være meget bedre at hjælpe alm. mennesker med at TILLEMPE økologiske tankegange og andre vækstmæssige forbedringer."

Det er sådan min egen tilgang til økologisk havebrug har været. Og jeg har da flere gange fået en over snuden af de 110 % økologiske havedyrkere herinde. Jeg gad nok komme på uanmeldt besøg hos nogle af dem og se om de har fortjent en smiley hele vejen rundt.

Jeg bliver selv bedre og bedre til økologisk havedyrkning, men Rom blev jo heller ikke bygget på 1 dag. Hvis der i dette Forum ikke er plads til os novicer udi økologisk havebrug, ja, så bliver der jo aldrig flere "frelste" eller "hellige" som Henning skriver.

Ps. Lad være med at kaste med sten efter mig - brug en økologisk pind :-)
Mange havehilsner
Ingeborg

Man plejer jo at sige, at det bedste er det godes fjende.

Hvis det er alt for vanskeligt at dyrke sin have økologisk rigtigt, kan det ske, at folk helt lader være med at prøve! Derfor er det bedre, at man bare gør, hvad man kan.

• Jeg genbruger alt plantemateriale. Grene og visne staudestængler laver jeg til flis, som hovedsagelig bruges på mine stier, men hvis der er meget, lægger jeg det ud under buskene.

Jeg synes, at det er praktisk at have en kompostkasse. Den er god til det grønne køkkenaffald og til nedfaldne blade. Så er der lidt samling på bladene, og man er fri for at have dem flyvende om ørerne. Og hvis køkkenaffaldet er i kassen, slipper jeg for f.eks. bananskræl, der ligger under mine roser. Det syn bryder jeg mig ikke om.

I øvrigt bruger jeg mest overfladekompostering.

• Det er en selvfølge, synes jeg, at man undgår at bruge gift.

• Jeg undgår at grave for meget i jorden med spade. Hvis jeg er nødt til at løsen jorden, bruger jeg en greb

• Så er der spørgsmålet angående gødning. Jeg har ikke mulighed for at anvende naturgødning. Men jeg bliver hele tiden konfronteret med spørgsmålet, fordi mine venner uafladeligt siger: ”Du dyrker vel alting økologisk?”

Selv undrer mine venner sig over, at deres have er så udpint, at ikke engang rabarber kan gro der.

Jeg vil da gerne prøve at undgå kunstgødning, men jeg synes, at det er svært. Problemet er jo også, at noget af det plantemateriale, som bliver lagt ud til overfladekompostering, forbruger kvælstof, når det omsættes. Se f.eks. følgende: www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jorddaekke/1282.html

Under mine to små hasselbuske ligger der et tykt lag flis. Den ene, som hedder Halleske kæmpe har godt nok pænt store frugter. Men den anden, som er en Lambert Filbert, har meget små frugter i år. Nu er buskene kun tre år gamle, og de har faktisk fået lidt kunstgødning i foråret og vand her i den tørre sommer, men jeg kunne da godt få den mistanke, at problemet med de små nødder skyldes mangel på kvælstof.

Man kan vande med vand, hvor brændenælder har stået i blød og man kan købe dyrt, tørret hønsemøg, men ingen af de to metoder batter nok, synes jeg.

Jeg er i gang med at afprøve et råd, som jeg fik her i sommer:

Når man retter sin græsplæne af med spaden, får man ofte en masse græstørv tilovers. Tidligere har jeg genanvendt disse tørv på steder, hvor græsplænen ikke var så pæn. Men nu prøver jeg at omdanne græstørvene til kompost, ved at lægge dem i sorte plastposer, indtil græsset går ud, og derefter bare ned i kompostkassen. Det siges, at der er meget grokraft i sådanne omdannede græstørv. Og er der kløver i græsset, hvad der ofte er hos mig, så er det vel endnu bedre?

Er der andre råd, der er nemme at anvende?

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hvis man er godt kørende med kompost, behøver man ikke tilføre mere gødning.

Men hvis man gerne vil give et spark mere ind i mellem, er der jo masser af forskellige økologiske gødninger at købe, så der er slet ingen grund til at bruge kunstgødning...

Enhver planteskole har mindst én slags økogødning, der kan være fremstillet af plantemateriale eller husdyrgødning af en slags, og i enten fast eller flydende form.

Alle økologer som producerer og sælger økogødning i dyre domme, må selv anvende 7gr. N pr. m2 pr år i konventionel gylle i deres foderproduktion.
Og det med medicinrester og hele baduljen.
Så velbekomme

Tilde (Hans)

Det er jo derfor økologiske råvarer i køkkenet er at foretrække: De er gødet med fortyndet medicinholdig gødning, mens de konventionelle råvarer i køkkenet jo er den "rene" vare med det fulde indhold af medicin, pesticider, køer der ikke ser solen og græsset, svin med MRSA, men uden hale o.s.v., o.s.v.

Din konstante nedrakken på økologi i et økologisk forum er bare så trættende!