Trærødder

Alt for ofte glemmer vi helt træets rødder – lige bortset fra de tilfælde, hvor rødderne ligger blottede som bøgetræet på en skrænt i Viemoseskoven på Sydsjælland. Foto: Karna Maj

Rødder kan være irriterende størrelser. Skal der graves, er der alt for mange af dem, og de er ikke til at hakke sig igennem. Nogle gange har de flyttet fliser rundt, så man kunne tro, de var lagt på en pløjemark. De kan finde på at vandre ned i kloakken eller op i nedløbsrør.

Haveejerne forbander dem, gartnerne finder på snedige fiduser for at undgå dem, og arkitekterne glemmer dem.

Men når vi arbejder med planter, må vi have dem med i vores betragtninger, for selv om det er besværligt med rødderne, er det også umuligt uden.

Rødderne har flere funktioner

Når vi planter træer, er det vigtigt, at der er plads, så rødderne kan udvikle sig optimalt. Rødderne er jo ikke mærkelige påhæng til træer og buske, de har faktisk flere opgaver at løse, for at planterne skal kunne trives godt. De skal selvfølgelig holde planten fast, de skal hente vand og næringssalte, og de tjener også som forrådskammer, da træet her ophober stivelse som energireserve. Det er derfor vigtigt at behandle rødder med omtanke.

Plads til rødder

Når man planter et træ, er det en god ide at huske på, at der ikke kun skal være plads til, at kronen kan udvikles, der skal også være muligheder for rødderne. De kan ikke nøjes med et lille hul med komprimeret jord til siderne, som var det en potte. Træerne kan ikke klare, at man forsøger at skrue rødderne ned i et hul, eller at man klipper rødderne af, for at der skal være plads nok. Når der plantes skal der være plads til rødderne, ikke kun i selve plantehullet, men også så de kan udvikle sig til siderne.

Det er også vigtigt ikke at plante for dybt, da der er forskel på stammebark og rodbark. Rodbarken kan tåle jordens fugtighed, men det kan stammebarken ikke, og mange træer dør på grund af for dyb plantning.

Rødder er store

Trærødder i naturlige systemer har et stort omfang, men der kan alligevel være plads til mange planter, fordi rødderne lægger sig ind mellem, over og under hinanden som et kæmpe netværk.

En trærod kan have et omfang, hvor træets højde svarer til radius i den cirkel, som udgør rødderne. På et 10 m højt træ kan rodkagens diameter således være 20 m, fra de tykkeste rødder helt inde ved stammen til de helt tynde og fine yderst. Roden udgør som regel en langt større del af planten end den del, der er over jorden. For træer er der ofte et forhold mellem rod og top som 5:1.

I byen, parken og haven har vi naturligvis ikke plads til sådanne kæmpenetværk, men det gør det bare endnu mere vigtigt, at vi giver dem de muligheder, der er til rådighed.

Rødder i jorden

Alle rødder trives bedst, hvor jorden er porøs og luftig, og det er som regel i de øverste jordlag. For træer gælder, at ca. 90% af rødderne ligger i de øverste 5 -10 cm. Den største del af rødderne er nemlig finrødder, som er for enden af grovrødderne.

Jorden skal have en struktur, så der er plads til tykkelsesvækst på grovrødderne, og plads så finrødderne kan vokse hen, hvor der er gode muligheder for vand og mineraler. En god jord er derfor en jord, hvor der er et godt dræn, så der ikke er stillestå­ende vand. Samtidig skal der helst være humus i jorden, så der er noget til at holde på vand og mineraler.

Rødderne har haft gode udviklingsmuligheder i den halvomsatte bark på et gammelt væltet træ. Træet trives så godt, at der er kommet kraftig tykkelsesvækst på alle grovrødder, og de ligger nu blottet over jorden. Cornwall. Foto: Jens Thejsen

En rodvenlig jord

En rodvenlig jord er en levende jord, hvor svampe og bakterier kan komme til at arbejde. I en sådan jord vil der også være muligheder for, at rødderne kan have mykorrhizaforbindelser (samlivssvampe), så de på den måde forlænger rodsystemet og kan hente vand og mineraler udenfor træets egen rodzone.

Når man skal pleje en sådan levende jord, er det vigtigt ikke at overgøde, da det kan ødelægge mykorrhiza. Det er vigtigt at have jorden dækket med en urtevegetation eller f.eks. dækbark, dels for at beskytte jorden, men også for fortsat at få tilført organisk materiale, så regnormene har noget at leve af og kan skabe en god luftig jord, hvor der er plads til rodudvikling.

Rødder flytter ting

Hvis rødderne ikke får gode vækstbetin­g­elser, forsøger de selv at skaffe det.

Er jorden ikke rodvenlig, vokser de sig hen, hvor der er passende betingelser. Er jorden komprimeret under en belægning, lægger de sig oppe i sandet under belægningen, eller de lægger sig mellem fliser eller brosten.

Når grovrødderne har skaffet sig de rette betingelser, får de naturligvis tykkelsesvækst, og her kan de flytte med de tungeste ting. De kan flytte kæmpe betonelementer, og de kan brække asfalt op. Her er det igen vigtigt at huske på, at det ikke er rødderne, der har gjort noget forkert, men mennesker, som har placeret træet forkert.

Rødder placerer sig, hvor der er den rette temperatur, porøs jord og tilgængelig vand. Når disse betingelser er til stede, og træet ellers trives, kommer der tykkelsesvækst på rødderne og så må selv asfalt give op. Italien. Foto: Jens Thejsen

Rødder er forskellige

De fleste træer starter med en lille pælerod for at holde sig fast, men meget hurtigt udvikles en rod, som er karakteristisk for den pågældende træart.

Træerne har gennem tusinder af år udviklet forskellige måder at holde sig fast på. F.eks. har en røn en rod, som er fladt udbredt og ligger lige i overfladen. En eg udvikler en eller flere pælerødder og nogle siderødder. En lind har det, der kaldes en hjerteformet rod, dvs. en rod, som går ud til siden, men også har flere dybtgående rødder.

De fleste af træets rødder ligger i overfladen, og selv om der er kraftige rødder tæt ved stammen, bliver de hurtigt smalle og forgrener sig. Fra New Forest i Sydengland Foto: Jens Thejsen

Når man planter træer bør man undersøge hvilke rødder, de forskellige træer udvikler. Det er ikke beskrevet i særlig mange bøger, men spørg i planteskolen eller se i håndbogen »Danmarks træer og buske«.