Blåbælg

I oktober kan man slet ikke undgå at få øje på de flotte blå bælge på busken blåbælg. Foto: Jens Thejsen

Bladene danner et gyldent tæppe under buskene, som stritter uvante i deres nøgenhed. Benved og paradisæbler lyser lidt op med deres røde og orange frugter. Men en enkelt busk gør endnu mere opmærksom på sig selv. Med store, blå, fede bælge står den og associerer til alt andet end dansk have. Som bælgene hænger på busken, må man røre ved dem, man får næsten lyst til at give hånden og hilse på. Man får en klam fornemmelse af kolde bløde pølsefingre.

Blåbælg

Det botaniske navn er Decaisnea fargesii, og den har fået mange danske navne på grunde af de underlige blå frugter. Blåbælg er vel det pæne, men også død mands finger, forstuvede bønner og blå pølsefrugt bliver den kaldt. Om man synes om den med frugter, er vel en smagssag, men mange finder den lidt ulækker og vulgær. Andre synes det er en sjov og hyggelig busk, som om foråret er næsten elegant med sine lette blomster og fine finnede blade.

Blåbælg stammer fra den sydvestlige del af Kina, hvor den vokser i lyse bjergskove, mest hvor jorden er kalkholdig og porøs. Den er i en mindre familie, som vi ikke har mange haveplanter fra, mest kendt er nok Akebia.

I haven

Det ligner næsten en maddike, når man ser indholdet i de blå bælge Foto: Jens Thejsen

Den geleagtige masse med frøene dufter faktisk sødt og godt og man kan spise den slimede geléagtige masse. I Kina bruges den som dessertfrugt Foto: Jens Thejsen

Blåbælg trives fint i danske haver, placeret et lunt sted, med lidt læ og en porøs jord. I Danmark bliver den mellem 2 og 3 m høj og er en let busk med store vinterknopper på de blåduggede grene. Bladene er uligefinnede og bliver mellem 40 og 75 cm lange med 15–21 småblade. Den blomstrer omkring juni med små gulgrønne blomster samlet i en løs klase.

Der trænger meget lys gennem kronen, så man kan have et fint bunddække under busken. Fra oktober til november står den med de blå frugter, som er specielle at se på og lige så specielle, når man åbner bælgene. Den kan så ligne en stor maddike. Men den dufter faktisk sødt og godt og man kan spise den slimede geléagtige masse. I Kina bruges den som dessertfrugt, og man bruger blomsterne til krydderi.

Pasning og beskæring

Blåbælg kræver ikke den store pleje, men med årene dannes skud tæt ved de gamle grene. De kan let fjernes, hvis man ikke ønsker, den skal blive kraftigere. Efter en hård vinter skal den lige afpudses lidt ved at skære døde og knækkede grene væk. Med årene kan man fjerne de ældste grene og lade de yngste blive, og på den måde får man hele tiden en let busk.

Formering

Den kan frøformeres eller stiklingeformeres. Har man god tid, er frøformering let nok, men nogle gange kan der godt gå et år, inden den begynder at spire. Man kan også lave den ved sommerstiklinger.

Selv om blåbælg er en eksotisk plante, er den ikke aggressiv. Der kan forekomme enkelte frøplanter under den, men det er meget sparsomt, så den spreder sig ikke i landskabet.