Tørst – Citronsommerfuglens favorit

Tørst er på mange måder en fantastisk plante, der både bidrager til stor biodiversitet og er smuk med sin diskrete charme.

Foto: Jens Thejsen

Tørst, Frangula alnus (Rhamnus frangula) vokser langsomt og udvikler sig enten til et lille træ eller til en busk. Som regel bliver den mellem 1,5–2m højt, men den kan blive større under de rette betingelser.

Den har fine ovale blade, som er grønne og blanke på oversiden. På undersiden er de lysere og matte. Inden planten smider bladene, har den gule høstfarver.

Et træ for dyrene

Der er løvspring i begyndelsen af maj, og fra slutningen af maj blomstrer træet. Det er ikke en plante med store prangende blomster, den har tværtimod meget små, hvidlige blomster samlet i små kvaste.

Blomsterne er en stabil kilde til nektar til glæde for bier og svirrefluer.

Tørst er remonterende, så der kan være blomster helt fra maj til oktober. Blomsterne udvikler sig til fine bær, som først er grønne, så rødlige for ved modenhed at blive sorte. På træet kan der samtidig være blomster og bær på forskellige udviklingstrin. Bærrene efterstræbes af flere forskellige fugle.

Men ikke nok med det, citronsommerfuglen er helt afhængig af tørst eller vrietorn. Den lægger sine æg på tørst, og larverne lever af bladene.

Anvendelse af tørst

Gennem tiderne har tørst været anvendt til meget forskelligt for eksempel den tørrede bark til afføringsmiddel, frugten til brækmiddel og vedet til trækul til krudtfremstilling. Men i dag plantes den mest for at fremme biodiversitet og for at nyde den.

Man skal ikke spise bærrene fra tørst. De smager ikke godt, og deres svage giftighed gør, at man kaster op. Det er heller ikke en god ide at eksperimentere med tørret bark.

Nem pasning

Tørst hører hjemme i Danmark hvor den vokser i skove og skovbryn. Træet stiller ikke store krav til jordbunden, men fortrækker en fugtighedsbevarende jord. Den trives dårligt i en meget tør jord.

Tørst kan klare sig i de fleste haver. Den skal vandes godt i starten, til den er kommet i gang, derefter skal den nok passe sig selv. Der findes enkelte havesorter af tørst bl.a. Frangula alnus ‘Asplenifolia’ som har helt smalle blade. Den har dog slet ikke samme biologiske værdi.

Biodiversiteten forøges betydeligt, hvis man underplanter med vilde urter som passer til tørst. Det kan for eksempel være skovjordbær, krybende læbeløs, hvide eller gule anemoner.