På de tørre stenede bjerge i Afghanistan, hvor alt synes goldt og dødt, vokser en lav smuk og underlig stenurtgrøn, tykhudet stenurt. Den har ikke noget dansk navn, men kaldes bl.a. tykstænglet stenurt eller afghansk stenurt eller afghansk rosenrød.
Det botaniske navn er Sedum pachyclados, men den har også været placeret i en anden slægt og blev så kaldt Rhodiola pachyclados. For tiden regnes den altså for en stenurt, som er en stor slægt med godt 200 arter. Men ligegyldig hvilken slægt, den er placeret i, så er den altid i stenurtfamilien med andre planter som: sankthansurt, Sedum telephium, husløg, Sempervivum sp., stenhøjsguldregn, Chiastophyllum oppositifolium og rosenrod, Rhodiola rosea.
Sedum pachyclados i et stenbed i Botanisk Have, København, i januar måned. Foto: Karna Maj
Som de fleste Sedum er Sedum pachyclados en bladsukkulent, det vil sige at bladene og stænglerne er tykke og har et højt vandindhold, og for at kunne holde på vandindholdet har den en kraftig overhud. Sukkulenter kan derfor klare at vokse på klipper, på stepper og ørkenlignende landskaber med sol og tørke. Sedum pachyclados er en stedsegrøn lav urt, den bliver sjældent mere end ca. 5–10 cm høj. Med sine fine blågrønne rosetter danner den efterhånden et fint lavt tæppe, som er dekorativ året rundt. Den blomstrer fra slutningen af maj til juli med fine hvide blomster.
Det er en glimrende haveplante, hvis den plantes med de rette betingelser som er fuld sol i en mager jord med et godt dræn. Planten er meget let at formere, da de fine rosetter meget let får rod.
Sedum pachyclados i et nyanlagt spaltebed i Botanisk have i februar 2011. Foto: Karna Maj
Bladrosetterne ligner de yndigste små grønne roser. Foto: Karna Maj
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…