Sankthansurt

Sankt Hansurt vokser og trives så smukt i min forhave, hvor der både er solrigt og tørt – og især i september og oktober glædes jeg dagligt, når jeg kigger ud af mit kontorvindue. De store rosa-røde blomsterklaser synes at lyse hele haven op.

Jeg fik min første sankthansurt, da jeg var en ung og uvidende kolonihaveejer – og jeg har den stadig. I tidens løb er den blevet flyttet og delt adskillige gange, og den har desuden fået selskab af et par søstre af ukendt oprindelse fra en venindes have.

Kinesisk Sankt Hansurt

Jeg har altid kaldt de brede rosa-røde sensommerblomster med irgrønne blade for sankthansurt. Men hvis vi skal kaste et blik på plantens ophav set med botaniske briller, så er de eksemplarer, som vi dyrker i haven, dog krydsninger, sorter og varieteter af den kinesiske sankthansurt tilsat et par gener fra den almindelige sankthansurt, som vokser vildt herhjemme.

De bedste sankthansurt til havens tørre staudebed er efter sigende ‘Herbstfreude’, der er meget mørk grænsende til brunrød – ‘Brilliant’, der er purpurrød – ‘Carmen’, der nærmest må kaldes lillarosa – ‘Stardust’, der er hvid – og ‘Matrona’ der har lysende rosa blomster.

Almindelig sankthansurt vokser vildt

Den almindelige sankthansurt, som altså ikke dyrkes i haven, vokser på tørre steder som stengærder, overdrev og skrænter.

I gamle dage kaldte man den også for kysseurt, lykkeblomst og kærlighedskål – og man tog ofte varsler af dens vækst. Som regel handlede det om kærlighed og kærester, men undertiden gik man skridtet videre og lod planten fortælle om liv og død som i Oehlenschlägers Sankt-Hansaftens Spil:

I skyggen vi vanke blandt lysgrønne strå,
Sankt Hansurt vi sanke hvor blomsterne stå.

Hvis den fæster rod, bli’r vor skæbne god,
dør den på sit sted, ak – da dør vi med.

Slægten Sedum og bladsukkulenter

Sankthansurt – både den almindelige og den kinesiske – tilhører Sedum-slægten, der tæller mere end 600 arter, hvoraf flertallet er ganske lave stenbedsplanter, fx bidende stenurt, rød stenurt og pudret stenurt.

Sankthansurt bliver kun en halv meter høj men er en sand kæmpe blandt sine små og lave slægtninge

Langt de fleste Sedum er såkaldte bladsukkulenter. Det vil sige, at deres blade er tykke og indeholder en stor mængde vand. Desuden er bladene beklædt med en kraftig overhud, der begrænser fordampning.

Sankthansurt trives fint i krukker og tør jord

Bladsukkulenter kan klare sig på meget tørre steder, og har man en Sedum i krukke – uanset om det blot er en lille stenbeds-sag eller en stor sankthansurt, kan man roligt tage på sommerferie uden først at træffe aftale med naboen om jævnligt besøg med vandkanden.

Sankthansurt er en fin krukke- og altanplante, der kan klare sig i årevis uden omplantning. Foto: Eva Wismar

Sankthansurt foretrækker en tør og solrig placering, og jorden må gerne være næringsfattig. Hvis du vil forkæle dine planter, så giv dem et drys kalk, men hold igen med gødningen! For meget næring resulterer i, at planterne forvokser sig, falder ud til alle sider eller ligefrem lægger sig ned.

Sankthansurt kan klare let skygge, men bryder sig absolut ikke om kold og fugtig jord. I værste fald bliver den angrebet af svampesygdommen Phytophthora, der nedbryder det nederste af stænglen og rodhalsen.

Men ellers må sankthansurt betegnes som den perfekte staude til uerfarne og såmænd også dovne haveejere. Den er utrolig hårdfør og tager såvel stiv lerjord som tør sandjord i stiv arm – undskyld – rodstok, og den trives både på en åben plads med vind som i en varm og vindstille krog.

Sankt Hansurt er let at formere

Sankthansurt er let at formere. Det letteste er at tage stiklinger, når planten blomstrer. Sætte dem i en fin vase, nyde dem i stuen og lade dem slå rod i vandet.

Du kan også snuppe nogle af de yderste skudspidser med rødder om foråret. De er lette at vippe op med en greb eller sågar rive op sammen med de visne stilke … men tag handsker på, for stilkene er på én gang slimende og skarpe.

Du kan selvfølgelig også grave hele planten op og dele den i flere stykker på helt traditionel vis. Det gøres bedst om foråret.

Smuk staude året rundt – også om vinteren

Sankthansurt er smuk året rundt. Om foråret og først på sommeren lægger man især mærke til de irgrønne blade, som lyser flot op i staudebedet. I løbet af sommeren vokser de store skærmblomster frem fyldt med irgrønne knopper, der langsomt farves rosarøde for så at blive mørkere og mørkere i løbet af sensommeren og efteråret. Et fint blikfang i efterårshaven, der ellers kan være en lidt farveløs, medmindre den er fyldt med roser og georginer.

Vinterstander

De store skærme bliver siddende på planten hele vinteren og er vældig dekorative med sne eller rimfrost på toppen.

Sankthansurt passer glimrende sammen med tidlige løgvækster, storkenæb, iris, lammeøre, lavendel og malurt.

Sommerfugle i sensommerhaven

Bier og sommerfugle er glade for sankthansurt, så alene af den grund burde vi plante mange flere af de nemme stauder i vore haver – og bruge dem ivrigt i sensommerens krukker frem for pyntekål og lyng. Mange bier og sommerfugle mangler nemlig føde sidst på sommeren, så hvis du drømmer om flagrende skønhed og munter summen i sensommerhaven, så find en tør plet til et par smukke sankthansurt.