Sådan etablerer du en blomstereng

Det, man traditionelt kalder blomsterenge, er uden tvivl de vanskeligste at etablere. Her er en model, som er både arbejds- og tidskrævende, men som giver et godt resultat.

Klargøring til blomstereng

Der er stor forskel på at lave blomstereng på en etableret græsplæne eller starte på bar jord. Og lys og jordbundsforhold spiller meget ind – se mere i artiklen Blomstrende enge.

Forglemmigej har brug for at vokse på en fugtighedsbevarende jordbund. Foto: Karna Maj

Etablering på bar jord

Hvis man starter på bar jord, skal der ikke pløjes eller graves. Man kan løsne overfladen ved at harve eller kultivere alt afhængig af størrelsen på engen. Det er mest af alt for at jævne jorden, så der laves et godt såbed, og naturligvis for at få evt. fremspirende planter væk. Om det er en sandjord eller en fugtighedsbevarende jord gør ikke den store forskel i etableringsfasen, blot skal der naturligvis sås og plantes forskellige planter.

Hvis jorden er komprimeret, er det en fordel, at jorden dybdebehandles/grubbes, inden man går i gang. Det kan gøres med maskine, hvis det er større arealer, eller man kan gøre det organisk ved hjælp af planter. Det kræver da en vækstsæson mere, inden man sår og planter den egentlige blomstereng til. På sandjord vil der sjældent være behov for en dybdebehandling, medens der på mere fugtighedsbevarende jord lidt oftere vil være et behov.

En mekanisk grubning skal man have en professionel til at udføre, medens man sagtens selv kan fortage en organisk grubning. Man udsår en enårig urt med dybtgående rod. Det kan være planter som ræddike (alm. ræddike, olieræddike eller japanræddike). Efter en sæson med disse, vil der som regel være dræn nok i jorden, så man næste sæson kan etablere blomstereng.

Såning

Jeg vil anbefale, at man kun udsår blomsterplanter og helt uden græs, da det ofte er græs, der kommer til at dominere. Når man køber frø, står der på posen/sækken, hvor meget der skal bruges pr. m², mængden varierer efter arten og frøstørrelsen. Det er en god ide, at inddele arealet i f.eks. 6 lige store dele og samtidig dele frøene i seks dele. På den måde kan man sikre, at man ikke får sået alle frøene, inden man er nået over stykket. Inden man deler frøene i portioner, skal frøene i posen blandes godt, fordi de forskellige arter har forskellige størrelser af frø, der har det med at samle sig. Bland hver portion frø med tørt sand, ca. dobbelt så meget sand som frø. Så er det lettere at udså frøblandingen jævnt over stykket. Når man har sået, skal stykket rives let over. Er det meget tørt, kan man vande let og lidt, så det bliver ganske fugtigt i overfladen; bliver der vandet for voldsomt, vil frøene flyde sammen og klumpe sig. Efter et par uger vil stykket grønnes, og de første planter vil tage fat.

Indplantning

Hvis man vil sikre sig, at det bliver de flerårige, som virkelig får overtaget, skal man indplante små frøplanter af de urter, som er valgt. Umiddelbart efter såning, kan man indplante smågrupper af de valgte planter. Det kan være som små planteøer i det nysåede areal. Småplanterne har man købt eller fremavlet i forvejen, enten sået i kasser eller i plantebakker, så de er lette at udplante.

Når man har indplantet, vil blomsterengen hurtig komme til at se godt ud, og samtidig er der stor sandsynlighed for, at man har fået etableret noget, som kan udvikle sig til en permanent blomstereng.

Pleje

Blomsterengen skal naturligvis plejes. Selv om det ser vildt og naturligt ud, så er både havens blomsterenge og de store landskabelige blomsterenge resultatet af kultur.

Blomsterengen skal slås mindst en gang om året, og afklippet skal fjernes for at minimere kvælstof i jorden. Slåningen skal først ske, efter at blomsterne er afblomstret og har smidt frø; på den måde sikrer man foryngelse af engen.

På mindre haveblomsterenge kan man få et godt resultat ud af at luge engen igennem for helt uønskede planter som tidsler.

Er den såede blomstereng for ensartet, kan man fortage en indplantning af ønskede planter. Her skal man være opmærksom på, at det kræver planter, som i forvejen har lavet et godt rodnet, og man skal sørge for at vande dem godt igennem efter plantning.

Blomsterengen skal slås mindst en gang om året og afklippet skal fjernes for at minimere kvælstof i jorden. Foto: Jens Thejsen

Blomstereng ud fra gammel plæne

Hvis det er en gammel plæne, man ønsker at omdanne til blomstereng, kan man gøre det på forskellige måder.

Den mest effektive metode er, at skrælle græstørvene af. På den måde får man fjernet både græs og andet ukrudt. Man får også fjernet en del af den næringsrige jord, som faktisk er et af de største problemer, når der skal etableres blomstereng. Ukrudtsbekæmpelsen kan yderligere bestå i, at man over en længere periode konsekvent hakker, kultiverer eller fræser alle tilløb til fremspiring af ukrudt væk gennem en hel sæson. Eller man kan have en afgrøde som f.eks. kartofler for at rense jorden. Man kan også dække jordstykket med sort plast en hel sæson, men det er både grimt og det lykkes ikke altid. Under alle omstændigheder er det afgørende, at forbehandlingen er så grundig, at man opnår, at jorden er næsten fri for flerårigt ukrudt.

En anden metode er at udsulte græsplænen, altså ikke gøde og vande, og samle al afklip væk over et par år, Derefter kan man indplante de flerårige urter man ønsker. Plænen skal derefter kun klippes en gang om året. Det kan blive en meget smuk eng, men ofte vil den blive for domineret af græs.

Blomstereng langs vej. Foto: Jens Thejsen

Blomstereng med trevlekrone Foto: Karna Maj