Stendige og plantevalg

I Thorvilds vilde have er der flere biotoper – en af dem er stendiget/Nekselø-bedet med masser af vild flora.

Anlæs af stendiget/Nekselø-bedet

Stendiget skaber de ideelle betingelser for Nekselø-floraen. Foto: Veronica Bay

En del af jorden fra udgravningen af grøften er blevet til et stendige, der er ca. 6 meter langt, 70 cm højt og en god meter bredt. Bedet på stendiget er næsten ren Nekselø med en anelse Pyrenæerne i form af vintersar.

Selvom Nekselø kun er 3 kilometer lang og 1 ½ kilometer bred, er den præget af meget stærk kontrast. På den vestlige side vokser der primært tørkeplanter, der kan tåle at blive brændt af. Nordøen ligner Orkneyøerne i Skotland. Denne del af øen er blidt bakket og er præget af får, fugle, sten og græs. Ved nærmere eftersyn viser græsset sig at være citrontimian, bakketidsler og hjertegræsser. Østkysten er gammel urskov med lønnetræer, asketræer, hvidtjørn, slåen, hunderoser og et hav af padder. Sydøen er en flad strandeng, som munder ud i en tange. Her vokser bulmeurten i havstokken.

Planter på stendiget

• Bakkejordbær, Fragaria viridis. Gror normalt på de mest tørre, solrige kystskrænter og findes kun få steder i Danmark – bl.a. på Nekselø og Røsnæs. Man skal ikke dyrke dem for bærrenes skyld, for de er meget små, men planten egner sig glimrende som bunddække.
• Engelsød, Polypodium vulgare. En af Torvilds yndlingsplanter. Den tåler skygge, sol, tørke og er til dels stedsegrøn.
• Soløje, Helianthemum sp. Vokser på Nekselø, Nordsamsø og på Røsnæs’ vestskrænter. Er også kendt fra middelhavsområdet.
• Bakketidsel, Carlina vulgaris
• Horsetidsel, Cirsium vulgare
• Hulkravet kodriver, Primula veris
• Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris
• Lav tidsel, Cirsium acuale
• Nikkende limurt, Silene nutans
• Slangehoved, Echium vulgare
• Svalerod, Vincetoxicum hirundinaria