Skovsyre

Forårskoven er himmel og hav af grønne nuancer. De lysegrønne bøgeblade og den lidt mørkere grønne anemonebund med hvide blomster. Nogle steder har skovbunden en anden struktur og blomsterne er mindre dominerende. Det er klynger af skovsyre. Der, hvor jorden ikke er så næringsrig, trives anemonerne ikke, og her kan skovsyren udfolde sig.

Her vokser skovsyren godt og lyser op med de friskgrønne blade og hvide blomster. Voksested: lysning ved nåletræer i Arboretet i Hørsholm. Foto: Karna Maj

Skovsyre er en lille, forholdsvis almindelig skovbundsurt. På de mest næringsfattige områder klarer denne nøjsomme plante sig fint, hvor jorden er bedre, udkonkurreres den hurtigt af anemoner.

Det er en lav flerårig urt – en lille tue af stængler med et kløverlignende blad bestående af 3 hjerteformede småblade. Netop dette blad har givet den det andet danske navn: Surkløver. Syrlig er den, men er slet ikke en kløver, den er i surkløverfamilien. Dens botaniske navn er Oxalis acetosella.

I april/maj blomstrer den med små hvide til lys rødlige, transparente blomster med tydelige violette årer. Hver enkelt blomst sidder på en fin stængel og løfter sig lidt over bladene.

Det varierer lidt, hvor fremtrædende de lilla årer er i skovsyreblomster. Denne er fotograferet i Draved Skov ved Løgumkloster. Foto: Karna Maj

Efter blomstring står den med meget små rumdelte frugtkapsler med mange frø. Ved modning kastes frøene eksplosivt flere meter væk fra planten. Aktivt forsøger den at få arten til at overleve. Kun ganske få frø spirer, og mange havner, hvor jorden er for god, og de nye småplanter vil aldrig kunne klare konkurrencen fra større planter.

Søvnbevægelse

Planter er stedbundne, og den eneste måde de bevæger sig på, er vækstens usynlige bevægelse, og når vinden tager fat. Men skovsyren kan noget særligt, om aftenen klapper den bladene ned. Hver aften går den til ro og stritter igen frisk hver morgen. Det kaldes for plantens søvnbevægelse, og man mener, at det sker for at mindske varmetab om natten.

Ved svag berøring opfører den sig mimoseagtig og folder sig sammen, det ses ofte når man har plukket en buket, hvor de vil være særligt påvirkelige.

Det er altså en nøjsom og følsom lille urt.

Det har lige regnet og det er måske derfor at skovsyrens blade er foldet delvis sammen. Arboretet i Hørsholm. Foto: Karna Maj

En fin syrlig smag

Den fine syrlige smag har ikke kun givet mange børn gode skovoplevelser, også de moderne kokke har fået smag på den lille urt. I det nye nordiske køkken indgår skovsyren i mange forskellige sammenhænge. Herligt at den lille plante kan bruges i store smagssammenhænge. Man skal dog huske på, at planten indeholder oxalsyre, som er giftig. Det betyder, at man ikke skal servere skovsyre i store mængder. Så en salat, hvor hovedingrediensen er skovsyre, kan bestemt ikke anbefales. Grovspisning kan man faktisk blive syg af – lidt er godt – meget er skidt.

I haven

Man kan sagtens have skovsyre i haven. Den trives godt i halvskygge og gerne i den næringsfattige del af haven. Det gør ikke noget, at jorden er lidt sur. Kan man få lov til at bortføre et par planter fra skoven, er det den letteste måde, da det er sjældent, man ser den i handlen. Har man først fået den plantet et godt sted, skal den vandes godt i starten, og efterhånden vil den brede sig fint, uden at den på nogen måde bliver ukrudtagtig. Problemet er nærmere, at den kvæles af skovbundskonkurrenterne.

Andre arter

Der findes mange andre Oxalis arter, de fleste kaldes for surkløver. Det er kun skovsyre som er hjemmehørende i Danmark.

Mange Oxalis har knolde, og nogle af dem er spiselige bl.a. Oka, Oxalis tuberose, som har små spiselige knolde. Den kan fint dyrkes i haven, trives dog særlig godt i drivhus, men klarer sjældent den danske vinter udendørs.

Mange af de andre arter kommer fra helt andre klimazoner bl.a. fra flere steder i Sydamerika. Nogle sælges som potteplanter, andre som stauder og sommerblomster.

Oxalis rubra ‘Rosita’ er en ny sort på det danske marked i 2010. Den har pink blomster og flotte mørke grønne kløverblade. Planten stammer oprindelig fra Sydamerika (Brasilien) og blomstrer fra juni til september. Oxalis rubra trives i både krukker og bede og foretrækker en solrig plads. Foto: Floradania Marketing A/S

Se mere om de mange Oxalis arter, som er i handelen, på disse to producenters hjemmesider: Gartneriet Raahøj og Gartneriet Per Ulrich.