Engletrompeter

En engletrompet, som er helt tung af blomster, er et meget flot syn. Dette syn møder os mange gange, når vi rejser på ferie sydpå. Her vokser engletrompeterne ofte i nærheden af landsbyer eller også pryder de indgangen til et af de mange små, hyggelige feriehoteller.

Imidlertid er det ikke kun sydpå, at vi kan møde engletrompeten. Selv om den kommer fra et subtropisk klima, så byder Danmark i hele sommerperioden faktisk på de helt ideale vækstbetingelser for disse smukke, elegante træer, der dog ikke er vinterhårdføre.

Lidt om navne

For bare få år tilbage hørte de træagtige engletrompeter til i planteslægten Datura (pigæbler), men i dag har de fået så egen slægt, Brugmansia. Både Datura og Brugmansia har det til fælles, at begge har de store, trompetformede blomster, men her hører lighederne også op. Datura eller pigæble er nemlig urteagtige, enårige planter, der hører hjemme i de tørre ørkenagtige områder i det sydvestlige USA, samt i Mexico, hvorimod Engletrompeterne eller Brugmansia finder man hovedsaligt i de sydamerikanske Andesbjergene, hvor de vokser i områder med kratskov med overfrodig jord, som er særdeles rig på kvælstof.

Trods indlysende forskelle på de to planteslægter, så er det ikke ualmindeligt, at dagens planteskoler stadig fører de smukke engletrompeter under navnet Datura. Heldigvis er der dog en positiv udvikling undervejs, da man nu fører enkelte planter under navnet Brugmansia og det er afgjort forløberen for, at vi om nogle få år vil se danske planteskoler stille samme krav til deres leverandører, som man nu gør i Tyskland og i USA om, at plantens hybrid navn også fremgår af planteskiltet. I disse lande er dette en simpel nødvendighed, da der findes mere end 550 registrerede navngivne hybrider og enkelte mere specielle sorter, som er under patent.

Hvis man ønsker at vide mere om, hvilke hybrider der findes, se billeder af dem og måske finde ud af, hvem der har lavet dem, så finder man oplysningerne hos International Brugmansia And Datura Society.

Botanik

Trods det store antal af smukke hybrider, der egner sig til havedyrkning, så stammer alle disse fra de seks vildarter, som vokser i Sydamerika. Deres navne er Brugmansia arborea, Brugmansia aurea, Brugmansia sanguinea, Brugmansia suaveolens, Brugmansia versicolor og Brugmansia vulcanicola. Deres udbredelsesområde går fra Colombia i nord og hele vejen ned gennem, Ecuador, Peru og slutter i den nordligste del af Chile, med undtagelse af en enkelt art, Brugmansia suaveolens, som findes i det østlige Brasilien. De vokser i et klima, som ikke adskiller sig meget fra vores, dog udsættes de ikke her for de lave frostgrader, som vi kender herhjemme

Himmelske dufte

Det danske navn engletrompeter er særdeles beskrivende for disse skønne planter. Ikke nok med, at blomsterne er store og trompetformede. De dufter også himmelsk. Hen under aften lige omkring solnedgang kan duften blive så intens, at man synes at kunne fornemme den i hele haven. Det er en næsten overvældende behagelig, meget sødlig duft. Især hos arten Brugmansia arborea er duften speciel indtrængende og kan minde om en blanding mellem vanilje og tyktflydende honning.

Taknemmelige planter

Indtil for få år siden var det kun meget få mennesker, der vidste, hvor let det i grunden var at dyrke engletrompeter. Samtidig var der forbavsende få steder, hvor man kunne få tag i disse, og på disse steder kendte man heller ikke meget til de krav, som engletrompeterne stiller for at stortrives. Det var grunden til, at de i mange år havde fået ry som besværlige planter eller sagt på en anden måde: De var i mange år liebhaver planter, som kun cirkulerede inden for en snæver kreds af kendere. Heldigvis har det nu ændret sig, og i dag ved man, at engletrompeter faktisk er ligetil og taknemmelige planter at dyrke, hvad enten det er i vinterhaven, i en krukke på terrassen eller plantet ud i et bed i haven.

Lun og solrig placering

Engletrompeten foretrækker en lun, solrig placering. Varmen får planten til at trives. Til gengæld vil den overraske med hurtig vækst og store, frodige blade og et sandt hav af blomster. Her kan det være en fordel, at engletrompeter også står på et vindbeskyttet sted, for ikke nok med, at bladene forbliver uspolerede og hele, men blomsterne holder også længere. Det er ikke usædvanligt, at en engletrompet, som er placeret godt kan vokse fra potteplantestørrelse til et to meter højt træ allerede i den første sæson. Den kvitterer også for venligheden på den måde, at blomsterne ofte er holdbare i op til 6 dage, afhængig af sorten.

Dyrkningsjorden

Engletrompeter foretrækker en PH-værdi på mellem 6.5–7.0. Falder eller stiger værdien udover disse rammer, så opstår der forskellige former for næringsmangel, der medfører, at planterne bliver modtagelige for diverse plantesygdomme.

Engletrompeten skal have en meget næringsrig jord at vokse i. Jeg har gode erfaringer med at dyrke i den spagnum, som er tilsat kalk og næringsstoffer (pH på 6,5–7). Enten ren eller tilsat en smule lerholdig havejord. Leret hjælper med til at holde på både fugt og gødning og danner dermed et lager, som planten kan trække på, hvis det skulle blive nødvendigt. Leret hjælper også med at binde kalken fra vandingsvanden til jorden og sikrer dermed, at jorden holder sig på den PH-værdi, som engletrompeterne kan trives ved.

Jeg skal i gang med at eksperimentere med at dyrke i kompost, men har ingen erfaringer endnu. Jeg har dog hørt, at andre har haft gode resultater hermed.

Vand og gødning

Med sin kraftige vækst, store blade og overdådige blomstring, så er engletrompeten yderst krævende med hensyn til vand og gødning. I den varme del af sommerperioden er det ikke udsædvanligt, at helt store træer, der står i krukker på terrassen må vandes to gange dagligt. Træer, der er plantet ud i haven, kan klare sig i noget længere tid, da de med deres store rodnet forsyner sig med væske fra de dybere jordlag, men det er en god ide lige at vande dem også, hvis de står og hænger for længe med bladene.

Engletrompeter er meget krævende med hensyn til gødning. Nogen kalder dem ligefrem for grådige. På deres hjemsteder i de sydamerikanske bjergeskråninger vokser de på nogle af de mest naturligt næringsrige jorder. Jorden har et naturligt højt indhold af næringsstoffer og især er den yderst rig på kvælstof. Kunsten at få sin engletrompet til at trives og blomstre optimalt består derfor i, at den altid har adgang til de næringsmængder, den har behov for. Man kan forsøge sig med en topdressing i blomsterkrukken bestående af næringsrig kompost og andre righoldige materialer, men der er ingen, der kan sige, hvor lang tid næringsmængden holder sig. Hvis topdressing ikke er tilstrækkelig, kan man anvende en vandopløselig gødning og vande direkte ned i krukken eller ude i haven omkring planten. En god tommelfingerregel er, at man til mindre planter tilsætter 5–7 gram gødning per kande á 10 liter vand 2–3 gange ugentligt, mens store træer behøver 10–15 gram gødning.

Man kan læse mere om, hvordan man gøder med supplerende kvælstof i organisk form, herunder flydende gødning i artiklen »Ekstra kvælstof«

Beskæring

Engletrompeter gennemgår både en vækstfase og en blomstringsfase. I vækstfasen danner engletrompeten den lige stamme, der som regel også bærer store blade, mens den i blomstringsfasen forgrener sig, sætter knopper og blomstrer. Når engletrompeten går fra vækstfasen og over i blomstringsfasen, så kan man kende det på, at den lige stamme deler sig i to næsten lige store grene, der får planten til at ligne bogstavet Y.

I bunden af Y’et dannes den første blomsterknop og hvis planten ikke senere beskæres, så vil den på samme måde som et æbletræ fortsætte med at blomstre og vil aldrig mere skulle vende tilbage til vækstfasen. Omvendt, hvis engletrompeten beskæres under dette Y, så må den igen gennemgå hele vækstfasen, inden den atter kan blomstre.

Hvis man altid beskærer engletrompeten over Y’et – og gerne et pænt stykke længere oppe – så vil den hurtigere danne knopper i forsommeren og komme langt tidligere i blomst.

Formering

Engletrompeten er nem at formere, da den både kan formeres med stiklinger og fra frø.

Vil man stiklingeformere sin engletrompet, så lykkes det bedst, når man tager en halvt forveddet gren, stikker den i et løst materiale som f. eks sand eller løs såjord og derefter stiller stiklingen ved 20–25° C. Man kan med fordel brække bladene af sin stikling, inden man stikker den i jorden, men man kan også vælge, at lade den beholde de øverste blade, men så kan det være en fordel at dække både stikling og potte med et materiale, der holder på luftfugtigheden. Rødderne viser sig ofte efter 3–4 uger og når rodnettet har godt fat i stiklingepotten, så plantes den om i en større potte og på den måde har man lavet et nyt træ.

Engletrompeten lader sig også nemt formere fra frø. Frøene kan såes friske fra frugten, men kan også tørres og såes ud på et senere tidspunkt. Tørre Brugmansia frø kan bevare spiredygtigheden i op til et år, hvis de opbevares ved stuetemperatur, men opbevares de køling f.eks i et køleskab, så har det vist sig, at de sagtens kan spire selv efter 5–10 år.

En ting, der er rart at vide, inden man beslutter sig for, om man ønsker at formere engletrompeten fra stiklinger eller fra frø er, at en stiklingformeret plante er en nøjeagtig, genetisk kopi at den plante, som stiklingen oprindeligt blev taget fra. Den vil derfor udvikle de samme blade, den samme blomster form og farve og med få undtagelser, der skyldes individuelle vejrforhold, så vil stiklinger taget fra den samme plante blomstre på nøjagtigt samme tidspunkt, uanset, hvor i verden, den befinder sig.

Omvendt er det med engletrompeter formeret fra frø. Hvert enkelt frø indeholder en unik genetisk kode, som gør hver enkelt frøplante forskellige fra andre, selv hvis frøene stammer fra den samme frugt. Stammer frøene fra frugter taget fra vidtforskelligt udseende træer, så er der ingen grænser for forskellene på de fremkomne frøplanter, men selv når alle frøene stammer fra den samme frugt, så vil der altid være større eller mindre synlige forskelle.

Selve såningen er enkel. Det letteste er at så alle frøene i den samme potte og så flytte frøplanterne over i egne potter, når flest muligt har spiret. De kan med fordel sås i fugtigt sand eller såjord ved 20–27*C og spirer efter 3–6 uger afhængig af sort og alder.

Lav selv egne frø

Hvis man har mere end en engletrompet, så kan man bestøve den ene sort med den anden, hvorefter der dannes en frugt, der indeholder fra 50–200 frø. Engletrompeten er lige med undtagelse af Brugmansia arborea ikke i stand til at bestøve sig selv, men forudsætter en anden plante for, at bestøvningen kan lykkes. Det er vigtigt, inden man går i gang, at vide, at der med en anden plante menes en, der i sin genetiske sammensætning er forskellig fra den første. Derfor kan en stikling taget fra den samme plante ikke anvendes, da de genetisk set er ens. Derimod er en anden sort eller frøplante et glimrende valg, hvis bestøvningen skal kunne lade sig gøre.

En af de smukkeste oplevelser ved, at man laver sine egne frø, er, når den 4–8 måneder efter spiring endelig blomster. Da den er en plante fra frø, så findes der ikke en eneste plante, som er helt magen til og i det øjeblik, hvor den første gang åbner sin blomst, så er man både den første og den eneste i hele verden, der er vidne til dette mirakel.

Vinteropbevaring

Engletrompeten tåler ikke frost. Mange bruger derfor den løsning, at de lader planten blive ude i haven, når frosten sætter ind og køber så en ny det næste år sidst i maj. Der er heldigvis også andre måder til rådighed for den, der ønsker at bevare sin engletrompet i flere år.

Hvis pladsen ikke tillader at man overvintre større træer indendørs, så kan man først på efteråret tage stiklinger fra planten, lade dem slå rod og derefter lade dem tilbringer vinteren i vindueskarmen. På den måde undgår man, at de tager for megen plads.

Større træer kan med fordel overvintres i et lyst, køligt rum. Kan man holde temperaturen nede, således at træet går i dvale, så kan det også opbevares i et mørkt kælderrum eller i lignende frostfri rum. Den bedste temperatur under opbevaring i mørke er 5–7° C.

En mulighed, der heldigvis åbner sig for flere og flere er, at opbevare engletrompeten i udestuen eller i vinterhaven. I vinterhaven vil engletrompeten stå smuk hen hele vinteren med sine store frodige blade og hæver man temperaturen til blot 14–16° C, så vil de fleste moderne sorter blomstre vinteren igennem. Har man en dør fra huset og ud i vinterhaven, så kan man sidde inde i den lune stue og nyde kaffe eller te til akkompagnement af trompeternes søde duft.