Så dine egne stauder

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe stauder i planteskoler eller supermarkeder, og har du specielle ønsker til art eller sort, er det ikke sikkert, at netop den kan skaffes.

Med en hjemmeproduktion af planter kan du give dig selv fornøjelsen at se planter spire og blive til netop de blomstrende planter, du ønsker dig i din have!

Så dine egne stauder

Stauder formerer sig på flere forskellige måder alt efter art.

Nogle bliver bare større og større på den plads, hvor de har startet tilværelsen, andre breder sig langsomt, men kan med tiden udkonkurrere naboerne. Visse sender deres afkom ud i verden ved udløbere over eller under jorden, som alle er magen til moderplanten. Andre smider frø, som undertiden lander tæt ved moderplanten, og nogle har fået flyveevner og kan komme langt omkring.

Frø og formering

Mange timer kan gå med at jagte lige den plante, du ønsker.

Heldigvis vejer frø ikke meget og kan nemt sendes med posten, også fra udlandet.

En anden mulighed er at samle frøene selv. Det kan være af vilde planter eller i en havevens have. Frøet skal være modent for at være spiredygtigt, oftest er det, når det er brunligt og slipper frøstanden let. De fleste arter modner deres frø lidt efter lidt, så der kan samles flere gange.

I naturen bør du ikke tage alle frø fra én enkelt plante, men fordele høsten over flere planter. Husk altid at spørge markens ejer om lov!

Der samles, når planten er tør og ikke fugtig af regn eller dug. Når du kommer hjem med frøene, renses de for skidt, inden de enten sås straks eller tørres ved stuetemperatur i nogle dage.

Herefter puttes de i papirposer eller kuverter (aldrig plastik!) for at gemmes et tørt, køligt og musesikkert sted. Køleskabet er et godt sted til frølager, så sikrer du samtidig, at eventuelle kuldekimere får deres kuldeperiode inden såning.

Hvis der skal prioriteres på grund af pladsmangel, er det vigtigere, at stedet er tørt, end at det er køligt.

Husk endelig at skrive på posen, hvad du har samlet.

Kender du ikke navnet, kan der jo blot stå »mormors gule forårsblomstrende« eller puttes et printet billede af planten, evt. sammen med notat om højde, blomstringstid eller andet, i posen.

Nogle frø, f.eks. sødskærm, har en kort holdbarhed og skal sås indenfor et år, eller – bedre – straks efter høst, og andre, f.eks. akeleje, valmuer og natlys, kan holde i adskillige år, hvis de er tørret godt ned.

Der er ingen garanti for, at de planter, der kommer fra frø, er fuldstændig magen til moderplanten. Krydsninger opstår ofte, og gener fra tidligere generationer kan slå igennem. Det, synes vi, er noget af det sjove ved at så sine egne stauder.

Ikke alle planter kan formeres ved frø, da nogle arter og sorter er sterile.

En anden udfordring er, at nogle arter først spirer efter flere år. Tålmodighed er en god ting, dog er der rigtig mange arter, der er nemme at frøformere.

Vil du være helt sikker på at få en tro kopi af moderplanten, er det en deling eller stiklingeformering, du skal lave, frem for at høste frø. En anden fornøjelse er at bytte frø med andre, hvor man ofte opdager spændende stauder, som man ellers ikke ville have stødt på.

Spiretest og frøskalshvile

Er du i tvivl om, hvorvidt dine frø kan spire, kan du lave en simpel spiretest.

Brug fugtig køkkenrulle, vatrondeller eller lignende, og læg ca. 20 frø med lidt indbyrdes afstand, som trykkes ned i det fugtige underlag. Det hele puttes i en plasticpose, der ikke må lukkes helt. Arrangementet sættes uden for solens stråler og ved stuetemperatur.

De fleste frøarter vil spire efter 1–2 uger. Dette giver dig en idé om, hvor god frøenes spireevne er, og om du skal så mange frø, hvis spireevnen er dårlig, eller lidt frø hvis spireevnen er god.

Spirer frøene ikke, kan det være fordi, de skal have en kuldeperiode (vinter) for at spire – arten er en kuldekimer.

Sæt nu frøene i køleskabet 4–6 uger, inden de igen tages ud i stuetemperatur. Nu skulle de gerne spire efter nogle få uger. Gør de ikke, kan de få en ny omgang i køleskabet i 4–6 uger.

Spirer de stadig ikke, er alt håb ikke ude. Der er en lille chance for, at de vil spire efter et par år udendørs, men så er det ikke længere blot en spiretest.

Har arten frøskalshvile, som f.eks. julerose, Helleborus, skal frøskallen nedbrydes af mikroorganismer ved 20° C og let fugtigt. Det tager omkring seks uger. Derefter stilles såbakken i 4–6 uger ved -4 til 5° C, og til sidst stilles de ved 5–12° C.

Frø med frøskalshvile kan være svære at få i gang, så det er ofte nemmere at lade dem selvså og flytte småplanterne, når de er store nok.

Såning

Den nemmeste måde at få flere planter på er ved at lade planten så sig selv og så blot flytte frøplanterne, når de viser sig. For at frøet kan spire og gro, kræves der blot lidt bar jord og selvfølgelig en moderplante, der får lov til at sætte frø.

Men hvis der ønskes en hurtig formering og rigtig mange af samme art eller sort, er det bedre at så frøene under lidt mere kontrollerede former.

Der kan sås i rækker i bed eller køkkenhave, hvilket er nemt, hvis der er styr på ukrudt, og du ved, hvordan spirerne ser ud. Sår du straks efter høst af frø, vil de fleste arter kunne spire fint næste forår.

Vil man have mere kontrol og bedre sikring mod skadedyr som snegle og fugle, skal der sås i potter, kasser eller bakker. Det eneste krav er, at de har hul i bunden, så overskydende vand kan drænes væk. Uanset beholderens form, er det vigtigt, at den er rengjort inden opstart.

Fyld op med let fugtig næringsfattig såjord. Det kan være brugt drivhusjord eller en blanding af havekompost, jord fra et muldvarpeskud og sand (ca. en tredjedel af hver). Hvis strukturen er grov, skal jorden sies for at sikre en god kontakt til frøet. Bank beholderen let mod bordet, så jorden pakker sig lidt sammen, og så dine frø.

Frøene dækkes med jord eller fint sand svarende til 3–4 gange frøets størrelse. Helt små frø dækkes ikke, men trykkes blot ganske let ned med et murerbræt eller hånden.

Vand forsigtigt med en vandkande med vandspreder. Hvis jorden er meget tør, kan frøene flyde ovenpå og samle sig i bunker, så det er en fordel at vande såjorden lidt op, inden du sår frøene.

Kender du ikke dine frøs krav til spiring, kan du så dem om efteråret (i uopvarmet drivhus eller på friland). Langt de fleste staudefrø kan tåle kulde og vil spire i efteråret eller foråret – kuldekimer eller ej. Det er en god idé at pakke frøbakken godt ind i fiberdug for at hindre mus og fugle i at begå hærværk i løbet af vinteren.

Sætter du frøbakken inde ved stuetemperatur, skal den stilles så lyst som muligt, men undgå direkte sol. Du kan med fordel dække med hvid plast, indtil de første spirer viser sig, for at opnå en stabil fugtighed. Straks spirerne viser sig, fjernes al plastikdække, og såbakken holdes let fugtig.

Prøv dig frem, frøene skal nok spire på et tidspunkt!

Udplantning

Står dine planter på friland, kan de udplantes, så snart de har fået to par blade efter kimbladene. Vand dem aftenen før udplantning, og plant dem gerne en gråvejrsdag, hvor jorden er fugtig. Sørg for, at de har en god rodklump, og plant i ukrudtsfri jord, der er godt løsnet, og vand dem igen umiddelbart efter plantning.

Såede du planterne i potter eller bakker, skal planterne prikles over i hver sin potte, når de har to par blade. Når du kan se rødder i bunden af potten, er de klar til udplantning, eller de kan plantes om i en større potte og vente, f.eks. til september, hvor de plantes ud.

Det er altid vigtigt, at nyplantede planter holdes fri for konkurrence fra ukrudt. I de første uger efter udplantning bør der vandes, hyppigst i starten, derefter med længere mellemrum. Jorden kan med fordel dækkes med grus eller organisk materiale, evt. udlagt inden plantning.

Det ideelle plantetidspunkt er september, hvor jorden er varm, og der som regel kommer regn. Husk at tage hensyn til planternes krav til voksestedet (sol, skygge, jordens fugtighed og næringsindhold).

Nedenfor er nogle eksempler på forskellige stauder.

Vildtvoksende danske stauder, der er kuldekimere

• Succisa pratensis, djævelsbid
• Myrrhis odorata, sødskærm
• Anthyllis vulneraria, rundbælg
• Potentilla erecta, tormentil
• Rhinanthus minor, liden skjaller

Vildtvoksende danske stauder, der kan sås inde eller ude (ikke kuldekimere)

• Hieracium auranticum, pomeranshøgeurt
• Leucanthemum vulgare, hvid okseøje
• Knautia arvensis, almindelig blåhat
• Centaurea jacea, almindelig knopurt
• Daucus carota, vild gulerod
• Echium vulgare, almindelig slangehoved
• Silene vulgare, blæresmælde

Toårige, der nemt sår sig selv

• Digitalis, fingerbøl
• Silene (syn. Lychnis) coronaria, krone-limurt (kaldes også haveklinte)
• Tanacetum parthenium, matrem
• Myosotis, forglemmigej
• Daucus carota, vild gulerod
• Hesperis matronalis, almindelig aftenstjerne

Stauder, der lever lidt længere, og som nemt sår sig selv

• Linaria purpurea, purpurtorskemund
• Leucanthemum vulgare, hvid okseøje
• Geum rivale, engnellikerod
• Agastache, indianermynte (kaldes også anisisop)
• Malva, katost
• Aquilegia vulgaris, almindelig akeleje

Længelevende stauder, der nemt sår sig selv

• Verbascum nigrum, mørk kongelys
• Silene dioica, dagpragtstjerne
• Origanum vulgare, almindelig merian
• Geranium phaeum, bølgekronet storkenæb
• Eryngium planum, russisk mandstro
• Centranthus ruber, sporebaldrian
• Brunnera, kærmindesøster
• Pseudofumaria (syn. Corydalis) lutea, gul lærkespore
• Viola odorata, martsviol
• Hypericum perforatum, prikbladet perikon
• Cephalaria gigantea, kæmpeskælhoved
• Phlomis russeliana, løvehale
• Potentilla nepalensis ‘Ron McBeath’, indisk potentil
• Lythrum salicaria, almindelig kattehale