Spørg eksperterne

Kan man så papayafrø fra frugt købt i supermarked?

Vi har købt en papaya frugt i Føtex. Det er første gang, vi har købt sådan én, og blev meget overraskede over de mange gele-omspundne kerner.

Børnene ville fluks have, at vi plantede dem. Vi har derfor gjort to ting:

  1. Vi har plantet frø direkte fra frugten i en lille potte med muldjord og givet den lidt vand.
  2. Vi har taget nogle frø fra, som vi kar lagt til tørre, for at plante dem senere.

Vi har gjort sådan, fordi vi ikke rigtigt kender planten, og derfor ikke ved, om frøene skal være »våde« eller tørre, inden de lægges i jord. Men det store altoverskyggende spørgsmål er selvfølgelig, om det overhovedet er muligt at få en papaya til at gro på denne måde?

Jeg har læst, at der er han- og hunplanter, og jeg tænker derfor, at det nok ikke er muligt at få frugt (og regner heller ikke med at kunne have en 4 meter høj palme inde i stuen).

Men børnene vil stadig synes, det er sjovt, hvis der kommer et eller andet.

Har I nogen erfaringer med dette, og ved I, om det overhovedet er muligt – og hvis ja, hvordan skal frøene så sås?

Med venlig hilsen
Mette Hedegaard, februar 2012

Svar

Uden at have erfaringer kan jeg give to råd:

  1. Den geléagtige kappe omkring frøene skal fjernes, før frøene bliver sået. Det er sandsynligvis lettest at gøre ved at gnide dem mellem hænderne i fint sand.
  2. Frøene skal derefter såes straks. De skal dækkes med et lag jord, som er ca. dobbelt så tykt som frøene selv. Vand jorden igennem natten før såningen, men vand ikke igen, før der er udviklet rigtige blade fra frøene.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Kan man så papayafrø fra frugt købt i supermarked?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider