Stjerneskærm

Når forårets farvestrålende blomsterbombardement stilner af, kan man hvile øjnene en smule. Så er det slut med de store mængder af krokus, skilla, hyacinter, påskeliljer og blomstrende mirabelletræer og slåenbuske. Til gengæld er de tidlige sommerblomstrende på vej. Det er tiden for klokkeblomster, ærenpris, skabiose, ridderspore og mange flere.

Blandt de tidlige sommerblomstrende er der nogle lidt mere diskrete planter, som man i første omgang let kan overse. En staude, som ikke er ude med de store reklameskilte, er stjerneskærm. Den er ikke storblomstret, og der er ikke drøn på farverne, men har man først rigtig fået øje for stjerneskærm, er man solgt.

En lille, smuk skærm

Stjerneskærm er en lidt buskagtig, opret staude. Den er tuedannende og kan med årene blive kompakt og bred. Bladene er håndfligede og friskgrønne.

Planten gør ikke meget væsen af sig. I juni måned blomstrer den med meget små, hvidgrønne blomster samlet i en skærm omgivet af et stjerneformet pergamenttyndt svøb. Det er denne fintopbyggede blomsterstand, som er noget særligt. Den tynde stjerne af svøbblade er gennemskinnelig og er derfor meget forskellig i løbet af dagen. Morgensol, middagssol og aftensol giver helt forskellige lysspil. Har man først oplevet det, kommer den diskrete blomst let ind på favoritlisten og synes uundværlig i haven.

De enkelte, stjerneformede skærme er ikke særligt store, men med de tynde svøbblade og de strittende blomster i skærmen opstår der et flot spil i lyset. Derfor er det en god idé at placere planten, så der er sol flere gange i løbet af dagen. Foto: Jens Thejsen

Ud af god familie

Stor stjerneskærm, Astrantia major, tilhører skærmplantefamilien. Den har både spiselige kusiner og giftige fætre. Til den gode del af familien hører bl.a. dild, selleri, pastinak, gulerod og fennikel. Blandt den del af familien, man ikke skal spøge med, er gif­tige planter som gifttyde, bjørneklo og skarntyde. Man skal dog ikke eksperimentere med at spise stjerne­skærm, da den er svagt giftig og er blevet brugt som afføringsmiddel. Til gengæld er den en god insektplante. Svirrefluerne er meget glade for den, og den giver både nektar og pollen til bierne.

Stjærneskærmens lette og elegante blomster tiltrækker mange bier. Foto: Karna Maj

Hjemsted

Astrantia major er ikke hjemmehørende i Danmark, men er almindelig flere steder i Europa. I Østrig kan man møde den i de fugtige blomstrende enge, og i de europæiske alper vokser den i bjergskovbryn og lyse skove. Den vokser altså både i fuld sol og i lidt skygge. Når bare jorden kan holde på fugten, kan den tåle fuld sol, men som regel bliver den flottest, hvis der er vandrende skygge.

En plads i haven

I næsten alle haver vil der kunne findes plads til en stjerneskærm, bare der ikke er helt tørt eller meget vådt. I en skovagtig have vil den egne sig på steder, hvor der i løbet af dagen er nogen sol, da den i skygge bliver lidt for lang. Den går flot i et bed sammen med græsser som præriehirse, Panicum virgatum, og mindre elefantgræsser som ‘Kleine Silberspinne’, ‘Dronning Ingrid’ og ‘Variegata’ eller indiansk skovhavre, Chasmanthium latifolium. Stjerneskærm er meget velegnet i en ikke helt tør blomstereng.

Stjerneskærm vil man kunne finde en plads til i enhver have, men der skal være sol i løbet af dagen. Foto: Karna Maj

Pleje og formering

Stjerneskærm kræver ikke særlig pleje, men den må dog aldrig tørre ud, da den så bliver grim og kedelig og først bliver pæn igen næste sæson.

Man kan forlænge blomstringen til oktober, hvis man fjerner nogle af de afblomstrede skærme. Efter nogle år bliver planten efterhånden noget kraftig, men man kan sagtens dele den. Forår og efterår er gode tidspunkter. Man kan dele en stor plante ved at skære rodklumpen igennem med en spade. Efter en deling er det vigtigt at vande planterne godt, til de får dannet et nyt, godt rodsystem.