Pelargonie

Pelargonier er populære, og mest elsket er uden tvivl den lyserøde ‘Dronning Ingrid’. Men det er kun små ti år siden, den for alvor begyndte at dukke op rundt om i butikkerne, skønt dronning Ingrid allerede sidst i 1930’erne bragte den til Gråsten Slot fra sit hjemland Sverige. Hvem der døbte den ‘Dronning Ingrid’, og hvornår det skete, er der vist ingen, der med sikkerhed ved. Men faktisk er det heller ikke pelargoniens originale navn. Kendere siger, at ‘Dronning Ingrid’ er identisk med den svenske sort ‘Mårbacka’ opkaldt efter den svenske forfatter Selma Lägerlöfs barndomshjem.

Med skiftende held har man relanceret gamle pelargoniesorter med nye navne, hvor andre kongelige har måttet stå for skud. Således findes både en ‘Prinsesse Alexandra’ og en ‘Prins Nikolaj’, men ingen har tilnærmelsesvis opnået den samme popularitet som ‘Dronning Ingrid’. Det skyldes nok ikke så meget navnet. ‘Prinsesse Alexandra’ og ‘Prins Nikolaj’ er begge enkeltblomstrende, mens ‘Dronning Ingrid’ er dobbelt. Mange synes, at pelargonier skal være fyldte, fordi det er det mest romantiske. Men det kan nemt skifte.

Det er spændende, hvordan det går med den nye pelargonie, ‘Kronprinsesse Mary’, der kom på markedet i 2004. Rygter siger, at ikke mindre end fire forskellige gartnere var kommet på den (oplagte) idé at lancere en pelargonie i forbindelse med brylluppet. Men det er ikke noget, man bare gør – først må hoffet spørges om lov. Som i et rigtigt eventyr blev blomsterne sendt til slottet, og Mary udpegede så selv den, hun ønskede at lægge navn til.

‘Mary’-pelargonien, der kommer fra gartneriet Linneman ved Århus, er helt hvid og minder med sin fyldte form meget om ‘Dronning Ingrid’. Den er rigtig smuk, men ligesom ved alle andre hvide blomster er ulempen, at den visner grimt. Det mindste brune kronblad ses op mod det hvide og skæmmer hurtigt.

Også hvad angår ‘Kronprinsesse Mary’, mener eksperter, at det er en gammel svensk sort – ‘Hvid Rosenknop’. De eksperter, jeg kender, er Inger og Johannes Jensen fra Gartneriet Jensen. Det er beskedne mennesker, som ikke er skråsikre og derfor heller ikke vil sige noget med sikkerhed.

Gartneriet Jensen har utvivlsomt det største danske udvalg inden for pelargonier og er til enhver tid en udflugt værd.

Pasning

Pelargonier er ret enkle at have med at gøre, og det er uden tvivl også en af grundene til, at de er så populære. Passes planterne med vand og gødning, kvitterer de sommeren igennem med en mængde blomster.

Det er en skrøne, at pelargonier kan lide at tørre ud. De tåler det, men det er bestemt ikke noget, de er glade for. Mellem hver vanding må jorden godt komme til den tørre side, men en direkte udtørring er altså ikke noget, pelargonier er vilde med. Modsat må de heller ikke stå og soppe i vand, men det gælder jo stort set alle planter.

Er man så heldig at falde over nogle gamle brugte lerpotter, bør man straks slå til. Dels trives pelargonierne godt i disse potter, fordi rødderne kan ånde, og dels passer de enkle lerpotter utroligt godt til pelargonier. I en gammel skjoldet lerpotte ligner den en rigtig oldemorblomst. Pelargonier kan for øvrigt godt lide at stå lidt »klemt« i potten, så får de en rigere blomstring.

Fra april kommes flydende gødning i vandingsvandet, og der gødes jævnt hen over hele sommeren. Gartner Jensen har for øvrigt lært mig, at for at få pelargonier til at blomstre ekstra rigt kan man foruden den flydende gødning give planterne potaske, der ellers mest er kendt som en ingrediens til bagning af brune kager. 100 g potaske opløses i 1 l vand. Så får man en koncentreret blanding, hvoraf der skal bruges 1 dl til 10 l vand.

Fra midt i august skal der ikke mere tilføres næring, men der vandes selvfølgelig fortsat.

Overvintring

Hvert år sælges tusinder af pelargonier, og kun en brøkdel af disse lever mere end en enkelt sæson. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest uvidenhed om, at pelargonier er forholdsvis nemme at få til at overvintre, men også vores udbredte køb og smid væk-kultur.

Inden for planteverdenen bestemmer vi heldigvis selv, hvad vi vil smide væk, og hvad vi ønsker at gemme. Det handler jo ikke kun om at dekorere med planter, men i høj grad også om glæden ved år efter år at bringe en plante frem til blomstring. F.eks. får overvintrede pelargonier en charme, som vi slet ikke finder hos de nye og meget mere perfekte planter.

Det er bedst, hvis man kan etablere et sted med 5–10 grader, men det kan også lade sig gøre at overvintre pelargonierne inden døre ved en temperatur på 15–20 grader i en meget lys vindueskarm.

Planterne flyttes ind i oktober før den første frost. Fra nu og frem til marts skal planterne næsten ikke have vand. En sjat i ny og næ i løbet af vinteren, men så heller ikke mere. Man skal ikke tage sig af, at bladene begynder at visne – det er helt naturligt.

I første halvdel af marts klippes stænglerne ned til ca. 5 cm over jorden. Der klippes over et »led«, for det er herfra, planten skyder med nye og friske skud. På denne måde får man kraftige planter. Ønsker man derimod krogede pelargonier med et ældet udseende, klippes kun det af i toppen, som eventuelt er vissent eller gået ud.

Pot så planterne om ved at give dem frisk jord og evt. en lidt større potte. Men husk som nævnt, at pelargonierne godt kan lide at stå lidt trangt. Derefter flyttes planterne til et lyst vindue ved omkring 15 grader. Efter få uger begynder de første små grønne skud at vise sig, og så er det tid til igen at gøde. Fra nu af går det hurtigt, og allerede et stykke hen i maj kommer de første knopper.

Planterne må først flyttes ud sidst på måneden, og da skal de vænnes langsomt til udelivet: Stil dem ud om dagen og tag dem ind om natten den første uges tid.

Stiklingeformering

En af grundene til pelargoniens popularitet er helt sikkert, at den er så nem at stiklingeformere, fordi den hurtigt slår rod. Dette kan gøres på to måder – enten i vand eller jord.

Når man endelig er i gang, kan man lige så godt lave et lille lager. En hjemmelavet plante er altid en hyggelig gave, og det er også en stor fordel at få »spredt« planterne. Mere end én gang har jeg været så heldig at kunne hente nye stiklinger hos bekendte, når en af mine egne planter var gået til i løbet af vinteren. Det er altså hjælp til selvhjælp gavmildt at dele ud af sine planter.

Gartneriet i Den Gamle By

Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus har en meget fin samling af potteplanter fra oldemors tid. Deriblandt særdeles mange forskellige sorter og hybrider af pelargonier.

Fra april til oktober kan de ses i et charmerende halvtagsdrivhus, der oprindeligt stod ved Bernstorff Slot nord for København.

Desuden findes et formeringsdrivhus med et halvt nedgravet fyrrum, der forsyner huset med varme gennem glaserede lerrør. Her formeres en mængde planter, dels til købstadens boliger og dels til salg. Drivhusene er fra omkring 1850.

Gitte Kidmose Røn, gartner i Den Gamle By siden 1990, har en stor forkærlighed for pelargonier, der gennem tiden har været en af de mest populære potteplanter.

I sin bog Potteplanter fra oldemors tid fortæller hun levende og engageret om mange af de planter, som prydede oldemors vindueskarme – bl.a. pelargonier. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte planter er der anført, hvornår de kom frem, og derved kan vi se, at mange af de sorter, der dyrkes i dag, er over hundrede år gamle. Det er vigtigt med årstallene, fordi potteplanternes alder jo skal passe til de huse, de placeres i.

Når det i dag, sammenlignet med tidligere, er sværere at holde liv i oldemors potteplanter, der næsten alle stammer fra subtroperne, hænger det i høj grad sammen med, at indendørsplanterne ikke længere oplever skiftende temperaturer nat og dag, sommer og vinter. I vore dage sørger isolering, termoruder og radiatorer for, at klimaet stort set er det samme døgnet rundt og hele året – nu lever vi i troperne.

Læs mere om pelargonietyper

Du kan læse mere om de forskellige typer af pelargonier i artiklen Pelargonier kan inddeles i typer af Claus Dalby.

Artiklen er et kapitel fra Claus Dalbys bog Min krukkehave, som vi har fået lov til at bringe her på Havenyt.dk. I bogen kan man læse om andre blomster, som er velegnede til krukker, om dyrkningstips, og man kan finde inspiration i de mange flotte plantesammensætninger, som Claus Dalby har i sine krukkeplantninger.

Claus Dalby: Min krukkehave. Klematis 2005.