Et langstrakt og bredt trappetrin ved havedøren er en dejlig siddeplads og et oplagt sted for en velkomstkrukke, af den elegante slags på egen fod. Krukken er som et overflødighedshorn, hvor sommerblomsterne flyder ud til alle sider, den ene mere frodig end den anden. Farverne er delikate med douce toner fra bacopa, hængepelargonie og den grå evighedsblomst, mens felicia i baggrunden spiller op med en klar blå blomst. Alle planter er temmelig vækstkraftige og, skulle det vise sig, for kraftige til denne relativt lille krukke. Den fik hen på sommeren en kedelig revne.
Sommerkrukken er kommet i øjenhøjde. Blomsterne har fuldstændig tilpasset sig denne placering med en bagside mod muren. Det betyder, at al charmen er vendt fremad mod lyset og beskueren. Foto: Mette Østergaard
Det er nødvendigt at vande krukken dagligt, da det lille krukkevolumen sætter en naturlig grænse for vandindholdet. Samtidig med vandingen kan man passende nippe visne blomster af pelargonien og klippe visne blomsterstilke af felicia’en. Bacopa har ikke brug for nipning. Den grå evighedsblomst har med mellemrum brug for en beskæring, så den ikke bliver for voldsom og ødelægger harmonien.
Hængepelargonien sætter fine blomsterparasoller i kurkken. Den er købt som en pelargonie frøplante. Foto: Mette Østergaard
Rødder skal man have respekt for. Der er store kræfter på spil. Planterødderne har sprængt en revne i den fine krukke. Foto: Mette Østergaard
Ovenstående er et kapitel er fra Mette Østergaards bog: Sommerblomster i krukker, som vi har fået lov til at bringe her på Havenyt.dk som artikel. I bogen kan du finde praktiske dyrkningsanvisninger og inspiration til krukker med frodige sommerblomster. Denne artikel er et eksempel på et af forfatterens mange konkrete forslag på sommerblomster, som klæder hinanden og er velegnet til krukkedyrkning.
Mette Østergaard Sommerblomster i krukker. Forlaget KarenMarenMette 2009. 96 sider.
Søg i forhandlerguiden:
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Frø og blomster, også i haven
Eksotiske og specielle er vores liv!
Store samlinger af dagliljer og hosta
Alt til den økologiske have
Mange forskellige stauder
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Sommerblomster > Velkomstkrukke ved havedøren
Kommentarer
Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…