Når foråret er godt i gang og de traditionelle forårsblomster fylder haverne, findes der mange små hyggelig vækster, som i første omgang ikke gør meget væsen af sig, men som kan være smukke og pudsige. En af disse planter er hundetand. En elegant forårsblomst, hvor navnet kan forvirre, for der er ikke meget bidsk over den. Den har da også fået navnet på grund af rodknoldens lighed med en hundetand.
Der findes mange arter af hundetand, men den mest almindelige er Erythronium tuolumnense, som på dansk kaldes gul hundetand, selv om andre arter også kan være gule. Der findes hvide, gule og rødlige hundetand.
Den er i liljefamilie, Liliaceae, som er samme familie som tulipaner, vibeæg og selvfølgelig liljer.
Gul hundetand bliver 25–30 cm høj og har store aflange ovale grønne, blanke blade. I april – maj kommer de gule blomster, som er specielle ved de tilbagerullede kronblade.
Den gule hundetand vokser vildt i bunden af de åbne bjergskove med fyr og stedsegrøn i Sierra Nevada i Californien. Det er altså en skovbundsplante og den trives godt, hvor der er halvskygge, medens den ikke har det godt i direkte sol eller helt dyb skygge.
Hundetand er ikke en besværlig plante, og hvis man giver den de rette betingelser, kan man have den i haven i mange år. Det sker dog også, at den forsvinder efter nogle år. Den skal plantes i veldrænet jord, der må ikke være blivende vand. En god placering er under buske og træer. Man lægger løgene i det tidlige efterår i en dybde på 8–10 cm.
Gul hundetand Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frø og blomster, også i haven
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Store samlinger af dagliljer og hosta
Eksotiske og specielle er vores liv!
Alt til den økologiske have
Mange forskellige stauder
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Gul hundetand
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…