Botaniske tulipaner

Selv på det allersidste af plantesæsonen i oktober er der alligevel tid. Botaniske tulipaner kan købes og lægges, og det er simpelthen noget af det mest taknemmelige, man kan plante i sin have.

Der er mange vidunderlige arter af disse små oprindelige tulipaner, som alle de store tulipaner er kommet af. De vokser alle vildt et eller andet sted i verden.

Men ikke i samme habitat alle sammen. Men som hovedregel kommer de fra bjerge og sletter, hvor der er fugtigt om foråret og bentørt om sommeren. Dvs. at de skal have sol for at modne deres løg, hvis de skal blomstre igen og igen. Ingen af dem kan tåle fugtighed om vinteren, så rådner de.

I praksis er der stor forskel på deres evne til at leve i yderkanten af deres naturlige voksested.

Man kan købe de oprindelige arter, men også et væld af hybrider af især de storblomstrede, lave slags som Tulipa kaufmanniana og Greigii. De er ret overvældende, på grænsen til det vulgære, men nogen gange må en forårshave godt være vulgær i al sin iver efter farvepragt. Og man kan være sikker på, at de gudskelov bliver lidt mindre efterhånden derude, når de skal klare sig selv.

Tulipa greigii ‘Cape Cod’ Foto: Bolette Crossland

Botaniske tulipaner skal ikke tages op

I modsætning til de fleste store tulipaner som det er meningen man skal grave op hvert år, når de er visnet, og sætte igen til efteråret, men som man aldrig får gjort, så skal alle de botaniske blive i jorden. Allerede her er man jo begejstret.

Vælg det rigtige sted til dem

Man kan have stort held med at sætte dem under letløvede træer, op ad husmure, i grus, og steder hvor der simpelthen er gammelt byggeaffald og skærver i jorden.

Botaniske tulipaner er så små, at man gør klogt i på længere sigt at vælge at plante en hel masse af én slags. En ordentlig stor flade med rigeligt grønt imellem, er fint til de spæde små tulipaner. Det er ellers nemt at blive fristet, når man sidder og savler ned i kataloget eller står og glaner foran et løgstativ.

Men hvis man ikke har nogen af dem i forvejen er det klogeste man kan gøre er at købe en pose af dem man kan få fat i, det er ikke nogen dyr fornøjelse. Så planter man dem, hvor man synes de kunne se godt ud, og hvis de både ser godt ud og kommer igen året efter, kan man begynde at tænke på at plante rigtig mange af dem. Hvis nogle meget attraktive ikke lykkes, kan man jo bare prøve igen et andet sted.

De små tulipaner er bedre, jo flere der er, og jo mere naturligt det ser ud. I driver under et letløvet træ, i græs, hvor både Tulipa sylvestris og Tulipa sprengeri kan blive til fine tæpper.

Mange forskellige botaniske tulipaner

De fleste andre botaniske tulipaner, end lige Kaufmanniana og Greigii, har en ynde og lethed, som ikke er de store beskåret. Nogle af dem er lidt vanskelige, bla. den vilde skovtulipan, Tulipa sylvestris, som også kan findes forvildet i Danmark. Andre er nemme og kommer trofast igen år efter år. Hvis de er plantet det rigtige sted fra starten.

Der er mange arter og sorter af botaniske tulipaner. Her et lille udvalg.

Tulipa sylvestris
Tulipa sylvestris har det med at blomstre fint det første år og derefter hengive sig til at sprede et grønt tæppe af bare blade og ingen blomster. Det rigtige sted er med Tulipa sylvestris ét med godt dræn og let skygge. Det står der i hvert fald i bøgerne. Jeg har plantet dem i et smalt med mellem to hække, og i ret meget skygge. Det første år er man sikker på de kommer, andet år er det nervepirrende, om de kommer igen. Mine gjorde, og fjerde år har de bredt sig nydeligt. De er fuldstændigt henrivende. Ikke opsigtsvækkende, og det er kun i solskin at de åbner de smukke lange snoede knopper, der er malet med en helt ubestemmelig grøn-sølv-guld farve, til gyldne nikkende stjerner. De spreder sig ved både frø og udløbere, bliver flere og flere, hvis de altså vil. Men hvis de ikke vil, må man betragte det som en billig engangsfornøjelse og plante dem igen et andet sted.

Skovtulipan, Tulipa sylvestris. Foto: Karna Maj

Tulipa tarda Foto: Karna Maj

Tulipa tarda
De allernemmeste, og meget søde er de, Tulipa tarda, gule stjerner med hvide kanter. De formerer sig gerne, og man bliver simpelthen glad af at se på dem, når de folder sig ud i solskin i april. I gråvejr holder de sig lukkede. Denne er kun højst 20 cm høj og til at betale.

Tulipa turkestanica
Endnu yndigere, og en smule højere er Tulipa turkestanica. Flere hvide stjerneøjne på hver stilk, malet med et tyndt grå/grønt lag på ydersiden, smalle grågrønne blade. Jeg satte et hav for nogle år siden, så jeg ved de er meget fine i buketter sammen med judaspenge og vibeæg som blomstrer længe og samtidigt i april. I skygge kommer de fint igen, men de bliver større i solen. Denne er kun højst 20 cm høj og til at betale.

Tulipa turkestanica. Foto: Bolette Crossland

Tulipa sprengeri
Højere og endnu yndigere er Tulipa sprengeri. Yndefuldt rød, gullig udenpå. Den er fuldstændig umulig at købe som løg og når den fås, fra et udenlandsk løgfirma, er den så hundedyr at det kan være lige meget. Men for den tålmodige kan den fås som frø. De sås og blomster efter 3 år. Herefter formerer de sig gerne ved selvsåning.

Tulipa pulchella
Tulipa pulchella ‘Humilis’, kræver virkelig meget sol, og absolut dræn, jeg har prøvet den før i en anden have, og hvis den står rigtigt, f.eks i grus kommer den fint igen. De er lyserød-lilla med et gult øje og fuldstændigt henrivende, når de står der og blomstrer lige over jorden.

Tulipa pulchella ‘Humilis’. Foto: Bolette Crossland

At købe løg

Man kan også så tulipaner – her er de lige spiret frem i foråret i Botanisk Haves netoverdækkede mistbænke. Det tager dog 3–4 år, før de er i blomst. Foto: Karna Maj

Når man køber løg af oprindelige arter, skal man sikre sig at de ikke er indsamlet i naturen, især tulipaner, de hårdføre alpevioler og vintergækker er det gået hårdt ud over, så de nærmest er udryddet i naturen.

Mange steder kan man købe økologisk dyrkede blomsterløg, også de fleste arter og sorter af botaniske tulipaner.